Nu får endnu flere syrere lov til at blive i Danmark

Regeringens forsøg på at genvurdere opholdsgrundlaget for hundredvis af syriske flygtninge har haft den effekt, at flere bliver i Danmark permanent, oplyser Berlingske.

”Det viser sig, at en relativt stor andel af de udsatte syrere fra hovedstaden Damaskus ender med at få et bedre beskyttelsesgrundlag, når udlændingemyndighederne behandler deres sag på ny.

Af de i alt 792 sager om syrere, som Udlændingestyrelsen har genvurderet fra 2019 til og med 3. maj 2021, er det endt med, at 147 af syrerne har fået tildelt en ny og mere langvarig opholdstilladelse efter flygtningekonventionen.

’Det er en definitiv bekræftelse af, at også syriske flygtninge ender med at blive her permanent. Løbet er definitivt kørt’, siger Peter Starup, lektor i flygtningeret ved Syddansk Universitet”.

24NYT: For en måned siden har der som bekendt raset en mediedebat om S-regeringens planer om at genvurdere de syriske migranters opholdsgrundlag med henblik på at inddrage deres opholdstilladelser og sende dem hjem til Syrien. Men reelt kan syriske migranter, der måtte få frataget deres opholdstilladelse, ikke sendes hjem med tvang på grund af Danmarks manglende aftale med Syriens Assad.

S-regeringen har indrømmet, at de såkaldte “stramninger” som f.eks. inddragelse af opholdstilladelser for syrerne kun handler om at sende et signal for at afskrække potentielle asylansøgere fra at søge asyl i Danmark. Læs mere her.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)