Nu har flere end 1.000 sagt ja: Racismeparagraffen skal afskaffes

Et nyt borgerforslag om at afskaffe straffelovens paragraf 266 b, populært kendt som racismeparagraffen, har nu fået flere end 1.000 støtter.

Forslaget gik i luften den 12. marts om eftermiddagen, og har om morgenen den 14. marts opnået flere end 1.000 støtter.

“Det er fantastisk, at vi allerede fra start oplever så stor opbakning til vores forslag. Nu skal vi for alvor i gang med en større kampagne, så vi kan blive ved med at holde det gode momentum og fortsat skabe debat om racismeparagraffen og den alvorlige trussel mod ytringsfriheden, som denne paragraf udgør. Forhåbentligt kan vi samle de 50.000 støtter, der skal til for at Folketinget skal behandle vores forslag”, lyder det fra initiativtager til borgerforslaget Claes Kirkeby Theilgaard.

Han er chefredaktør på den borgerligt-liberale netavis 180Grader og medlem af ytringsfrihedsorganisationen Index On Censorships Youth Advisory Board. Sammen med andre medstillere på borgerforslaget ønsker Claes Kirkeby Theilgaard at slå et slag for ytringsfriheden ved at afskaffe racismeparagraffen.

“Ytringsfriheden er en dyrekøbt, fundamental menneskerettighed. Retten til at ytre sig frit er på samme tid grundlaget for et frit, demokratisk samfund. Desværre findes der en række begrænsninger på borgernes ytringsfrihed i Danmark, hvoraf “racismeparagraffen” – straffelovens paragraf 266 b – er en af dem”, skriver gruppen bag borgerforslaget.

“Vi er store modstandere af racisme og anden diskrimination, og vi mener, at diskriminerende ytringer bedst modsvares ved en robust beskyttelse af det frie ord og en livlig samfundsdebat. Ikke ved at kriminalisere ytringer, uanset hvor forkastelige de kan opfattes”, understreger gruppen bag borgerforslaget endvidere.

LÆS OGSÅ:  Den fortsatte Robinson-forfølgelse og et freudiansk slip i MSM-andedammen

De ni andre medstillere på borgerforslaget er Thomas Herman Nørgaard, Lara Ann Waters, Aia Rebecca Fog, Bibi Amina Sardar, Søren Würtz Vinther Jørgensen, Steffen Larsen, Nick Mogensen, Marc Dyhr Bangert og Stefan Agger. Racismeparagraffen ulovliggør ytringer som truer, forhåner eller nedværdiger en gruppe personer på baggrund af race, hudfarve, natio

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)