NU IGEN! Flygter fra dansk fængsel

Vi efterlyser den 33-årige Steffen Van Khoa Do, som onsdag flygtede fra Vestre Fængsel, hvor han sad varetægtsfængslet i en stor narkotikasag

Efterlysning

Særlig Efterforskning Øst (SEØ), der hører under Københavns Politi, efterlyser den 33-årige Steffen Van Khoa Do.

Steffen Van Khoa Do flygtede fra Vestre Fængsel onsdag den 30. juni 2021 omkring klokken 13.30, hvor han var indsat efter at være blevet varetægtsfængslet den 2. marts 2021 – sigtet i en omfattende narkotikasag.

Han beskrives som:

Mand, 33 år gammel, asiatisk af udseende, 173 cm høj, almindelig af bygning. Af særlige kendetegn har han fire skønhedspletter på venstre kind. Han var ved undvigelsen kronraget og iført sort hættetrøje, sorte shorts, sorte sokker og sorte gummisko. Han bar på en større grøn pose.

 

Efterlysning

Vi betegner ikke Steffen Van Khoa Do som farlig men beder om, at man kontakter politiet på telefon 1-1-4, hvis man har oplysninger om, hvor han befinder sig.

”Alle oplysninger om Steffen Van Khoa Dos mulige opholdssteder er interessante for os,” siger vicepolitiinspektør Torben Henriksen fra SEØ.

Han understreger desuden, at man risikerer op til to års fængsel, hvis man holder en person skjult eller på anden måde hjælper en person, som er på flugt fra politiet.

 

Efterlysning

Der er ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.

LÆS OGSÅ:  21-årige Sofie er forsvundet – Politiet beder nu offentligheden om hjælp