Hver dag kommer der nye patienter til med alvorlige coronasenfølger, som kan forringe livskvaliteten i årevis, siger Jane Agergaard, speciallæge i infektionsmedicin ved Aarhus Universitetshospital, til Berlingske.
”Et opsigtsvækkende nyt studie, der viser, at over halvdelen af alvorligt senfølgeramte danskere ikke er i nævneværdig bedring, halvandet år efter de fik diagnosen. Nogle senfølgeramte blev endda smittet helt tilbage i den første coronabølge i marts 2020 og er dermed her næsten fire år efter stadig hårdt ramt af symptomer som svækket hukommelse og koncentrationsevne, hjernetåge og udtalt træthed.
Men eftersom covid-19 ikke længere betragtes som en samfundskritisk sygdom, er covid-senfølgeklinikkerne over hele landet ved at lukke.
’Når man lukker senfølgeklinikker, lukker man på mange måder også øjnene for eksistensen af senfølger efter covid. Men de er i høj grad reelle, og nu lades patienterne i stikken – som mulighederne aktuelt ser ud i store dele af landet’, lyder advarslen fra Jane Agergaard”.