Nu skal snylterne betale ved kasse 1

Præsident Donald Trump har længe presset på for at få sine allierede til at øge forsvarsudgifterne, men uden resultat. Ifølge amerikanske medier er præsidenten ved at miste tålmodigheden og overvejer drastiske skridt. Det skriver Berlingske.

Trumps regering er i færd med at realitetsbehandle forslaget om, at lande, der har amerikanske tropper stationeret, fremover skal betale alle udgifterne og et ekstra tillæg på 50 pct. oveni. USA har i dag 200.000 soldater udstationeret i over 160 lande, heraf 64.000 i Europa.

I det stærkt antiamerikanske og pacifistiske Tyskland, hvor der er ca. 35.000 amerikanske soldater, vil Trumps forslag udløse en ekstra regning på 4 mia. dollar. Tyske analytikere mener derfor, at forslaget vil udløse en voldsom debat i den tyske befolkning om de amerikanske troppers fortsatte tilstedeværelse i landet.

Det kan Trump være ligeglad med, for sidste efterår meddelte den polske regering, at Polen gerne vil huse en amerikansk base og lægge 2 mia. dollar på bordet.

Ved at flytte amerikanske tropper fra Tyskland til Polen kunne Donald Trump lukke munden på de kritikere, der beskylder ham for at være alt for eftergivende over for Putin og samtidig styrke NATO’s østlige flanke. Læs mere her.

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb