Tommy Robinsons nye dokumentarfilm afslører beskidte metoder anvendt af godhedsorganisationen Hope not Hate
Med skjulte optagelser af vidneudsagn og en muldvarp indenfor organisationen Hope not Hate afslører Robinson nu, hvordan denne godhedsorganisation manipulerer kilder og anvender trusler og bagvaskelse mod politiske modstandere og deres familier. I flere tilfælde har Hope not Hate i et indirekte samarbejde med terroristiske grupperinger dirigeret voldelige elementer mod politiske modstanderes familier og deres privatadresser. Dermed er Hope not Hate en trussel mod ytringsfriheden og mod demokratiet. Ingen mainstreammedier har omtalt Tommy Robinsons afslørende dokumentarfilm om Hope not Hate. Har vi mon tilsvarende tilstande i Danmark?
Af Michael Pihl, næstformand i Trykkefrihedsselskabet
Hope not Hate er en engelsk interesseorganisation, som ifølge dem selv laver kampagner og undercoverjournalistik mod ”racisme og højreradikalisme”. Flere danske medier, som f.eks. Kristeligt Dagblad, Politiken, Berlingske og Ekstra Bladet, har brugt Hope not Hate som kilde om ”højreradikale bevægelser” i England og USA. Noget af Hope not Hates arbejde har da også afdækket virkelige højreradikale, som f.eks. da den svenske journalist Patrik Hermansson fra det venstreradikale medie Expo i 2017 indgik samarbejde med Hope not Hate om at lade sig hverve som muldvarp for at kunne afsløre skjulte optagelser fra virkelige højreradikale i Amerika. I England støttes organisationen Hope not Hate af alle politiske partier og bruges ukritisk som kilde af samtlige mainstreammedier. Internationale medier som CNN, the Guardian, BBC og Sunday Times har alle anvendt Hope not Hate som kilde og gør det stadig væk. Problemet med Hope not Hate er at de anvender uærlige og utroværdige metoder, som f.eks. manipulation af kilder v.h.a. penge og stoffer, trusler og forskellige afpresningsmetoder for at få kilder til at udtale sig, som Hope not Hate vil have det. Et andet problem er at Hope not Hate anvender bagvaskende kampagner og fremsætter usande beskyldninger om ”racisme” og ”højreradikalisme” mod enhver, som i England udtrykker sig kritisk om islam og sociale problemer forbundet med masseindvandringen. Således arbejder Hope not Hate effektivt for en indskrænkning af ytringsfriheden, særlig om alvorlige sociale problemer forbundet med den muslimske masseindvandring.
I en rapport fra det svenske forsvarsinstitut i 2018 fremgik f.eks., at Hope not Hate samarbejder med voldelige venstreekstreme bevægelser som f.eks. Antifa om forsyning af oplysninger og adresser på nationalistiske debattører, hvis familier og arbejdspladser dernæst udsættes for vold og trusler fra Antifas venstrefascister
Hope not Hate samarbejder desuden med techgiganter som f.eks. Facebook og Twitter om deaktivering, censur og nedlukning af nationalkonservative og islamkritiske debattører på sociale medier.
I 2016 undersøgte bladet The Economist Hope not Hates materiale om påstået online hadtale efter mordet på den engelske politiker Jo Cox og afslørede, at Hope not Hate faktisk havde overdrevet mængden af påstået højreradikal hadtale på nettet – med 3000%
Hope not Hates udemokratiske metoder fremgår ret klart af en afslørende dokumentarfilm om Hope not Hate, som Tommy Robinson netop har offentliggjort på forskellige alternative sociale medier
Her et sammenfatning i uddrag om Tommy Robinsons afsløring af Hope not Hates beskidte metoder til nedlukning af politiske modstanderes ytringsfrihed:
Efter at en ung mand ved navn Tom Dupree på sociale medier havde ytret fuldt lovlige og demokratiske, men kritiske synspunkter om islam og masseindvandringen i England henvendte Hope not Hate sig til hans arbejdsgiver med pression for at få ham fyret. Den unge mand blev dernæst uden varsel afskediget fra sit arbejde i en engelsk bank. Metoden anvendt af Hope not Hate var bl.a. at beskylde den unge mand for at være ”nazist” for dermed at skade bankens omdømme. I dokumentaren udtaler den unge mand sig som førstehåndskilde om, hvad Hope not Hate har udsat ham for.
Tommy Robinsons tidligere medarbejder Caolan Robertson fremsætter påstande i videoen, om Hope not Hates angivelige brug af beskidte afpresningsmetoder og seksuelle overgreb for at få ham til at aflægge belastende og opdigtede vidnesbyrd mod Tommy Robinson.
Det tidligere medlem af det paramilitære Ulster Defence Association, Johnny Adair, fremsætter påstande om at Hope not Hate skulle have betalt omkring 20.000 pund til Jayda Fransen fra det islamkritiske parti Britain First, for at få hende til at udtale sig til en BBC-Panorama dokumentar med belastende påstande om partiformanden Paul Golding.
Andrew Edge, tidligere sikkerhedsvagt for Britain Firsts Paul Golding udtaler også på en skjult telefonsamtale, at Hope not Hate har betalt ham penge for at udtale sig kritisk om Golding.
En hjemløs veteran og stofmisbruger; Tom Foley, var i Ulster blevet samlet op af samme Paul Golding, som gav ham husly og hjælp, og på videoen påstår Foley, at Hope not Hate gav ham penge og narkotiske stoffer som betaling for at få ham til at udtale sig med belastende udsagn om Golding, der senere har anmeldt Hope not Hates Nick Lowles og Matthew Collins til politiet med anklager om at påvirke vidner med penge og stoffer. Interessant nok modtog Paul Golding og hans partner Ashlea Simon få dage efter besøg af politiet, som meddelte dem, at de havde fået troværdige oplysninger om dødstrusler mod dem fra ekstreme grupper, der ville bezinbombe Paul Goldings hus og familie. Samtidig sendte Hope not Hate medarbejdere ud i Goldings nabolag for husstandsomdele brochurer med påstande om at Golding skulle have modtaget store pengesummer i skattely i Rusland. Ifølge Tommy Robinson viser dette Hope not Hates intimideringsmetoder mod politiske modstandere. Skjulte optagelser med udsagn af Andrew Edge peger også på at Hope not Hate har forsøgt at intimidere Goldings familie ved i samarbejde med socialvæsnet at true hans partner Ashlea Simon med at socialvæsnet ville tvangsfjerne familiens dreng, fordi barnet angiveligt var ved at blive ”radikaliseret”.
Det minder jo om de samme beskidte metoder som det danske socialvæsen har anvendt mod den islamkritiske debattør i Danmark; Jaleh Tavakoli.
Da en jødisk kvinde og pro-israel aktivist i 2018 havde deltaget i demonstrationer mod en stormoské i London, beskyldte Hope not Hate kvinden ved navn Sharon Klaff for at have deltaget i et voldeligt overfald mod en socialistisk boghandel i London. Problemet var, at Hope not Hates påstand var løgn og organisationen måtte i august 2018 efter en retssag betale skadeserstatning til Sharon Klaff, efter at den jødiske kvinde var blevet overfaldet p.g.a. Hope not Hates påstande. Ingen mainstreammedier har dog skrevet om denne sag, undtagen avisen the Jewish Chronicle –
Søger man efter Sharon Klaff- sagen på google får man således ingen resultater.
Hope not Hate har desuden bevidst forsøgt at dirigere voldelige overfald mod Tommy Robinsons familie ved bl.a. på internettet at offentliggøre adressen på hans 76-år gamle forældre, hvis hjem blev overfaldet med sten gennem vinduerne. Hope not Hate offentliggjorde desuden et foto på deres hjemmeside af et hus, som de fejlagtigt påstod tilhørte Tommy Robinson med det resultat, at muslimske bander dukkede op og truede en socialt udsat enlig mor og hendes 12-årige datter, som tilfældigvis befandt sig i dette hus. I interview med Robinson bekræfter den skræmte kvinde hændelsesforløbet og på skjulte optagelser ser man hende efterfølgende opsøge konen til Hope not Hates direktør Nick Lowles for indtrængende at bede hendes mand om ikke længere at udsætte hendes 12-årige datter og hende selv vor yderligere fare.
Hope not Hate har også for at ramme Tommy Robinsons familie og sætte ham under pres sendt folk ud til hans hans eks-kone og hans børns privatadresse. På video ser man Robinson udspørge en mand, der på mystisk vis dukkede op kl. 23 om aftenen og lyste med lommelygte gennem hans eks-kones hjem angiveligt for at overlevere en stævning for retten.
I dokumentaren ser man til sidst Tommy Robinson konfrontere direktøren for Hope not Hate; Nick Lowles, hvor Robinson spørger ham, hvorfor han anvender disse beskidte metoder mod politiske modstandere? Dernæst spørger han ham, om han synes det var fair, at Lowles lagde et foto online af det hus, hvor Robinsons børn bor? I skænderiets hede kommer Nick Lowles tydeligvis til at forløbe sig og udtaler en indirekte tilståelse af, at han har betalt vidner og manipuleret kilder. Da Robinson anklager ham: ”Du manipulerer kilder! Du betalte Andrew Edge og Tom Foley!”,svarer Nick Lowles bekræftende; ”Bedre end at sælge stoffer, ikke?” . For at understrege pointen spiller Robinson Nick Lowles ufrivillige tilståelse af Hope not Hates brug af beskidte metoder en gang til: ”Bedre end at sælge stoffer, ikke?”
I slutningen af dokumentarfilmen interviewer Tommy Robinson en muldvarp, der i 10 år har arbejdet for Hope not Hate. Kilden indrømmer Hope not Hates beskidte metoder. Ifølge Robinsons muldvarp fremsætter desuden Nick Lowles i en kommende bog usande beskyldninger mod Robinson fra forskellige kilder, der alle har det til fælles at de hader Tommy Robinson. F.eks. har Lowles opsøgt en muslimsk narkobande i Luton ved navn Gambino-banden, som han bruger til at fremsætte beskyldninger om at Robinson skulle have solgt stoffer. Lowles bruger altså Lutons mest brutale narkobande som kilde til beskyldninger mod Robinson for at sælge stoffer. Endelig indrømmer kilden indenfor Hope not Hate, at Nick Lowles arbejder på at slæbe Tommy Robinsons kone for retten med det formål at offentliggøre hendes identitet og dermed indirekte dirigere mere pres fra voldelige og kriminelle elementer over mod Tommy Robinsons familie.
Sammenfattende konkluderer Tommy Robinson at organisationer som Hope not Hate anvender kriminelle, uærlige og beskidte metoder for at ødelægge politiske modstandere og ramme deres familier og deres arbejde. Samtidig udøver Hope not Hate en stor magt i Storbritannien, fordi den indgår at tæt samarbejde med voldelige og terroristiske elementer og nyder opbakning fra engelske mainstreammedier, fra magtfulde politikere og fra det engelske retssystem, som alle ukritisk tillægger denne organisation stor troværdighed.
Robinson konkluderer, at organisationer som Hope not Hate dermed udgør en alvorlig trussel mod ytringsfriheden, den frie meningsdannelse og mod demokratiet.
Endelig forudser Robinson at Hope not Hate igen vil samarbejde med medier og det engelske retssystem for at ødelægge ham og stoppe hans uafhængige journalistik og politiske aktivisme.
Nick Lowles har tilsyneladende ligefrem været ude i offentligheden med påstande, der skulle diskvalificere og skade de udsatte kvinder og ofre for muslimske voldtægtsbander i Telford, som har udtalt sig som kilder og medvirket i Tommy Robinsons forskellige dokumentarfilm om voldtægtsbanderne i Telford.
Efter at have set Tommy Robinsons dokumentarfilm om Hope not Hate og deres kriminelle metoder, fristes man til at rejse spørgsmålet, om vi mon også i Danmark har tilsvarende organisationer, der anvender samme beskidte metoder som Hope not Hate og som nyder bred og ukritisk opbakning i statsbetalte medier og i dele af det politiske system?
Henrik Gade Jensen-sagen syntes at pege på det. I 2003 fremsatte fremsatte dagbladet Information og dets daværende redaktør, nuværende stjernejournalist og Helle Thorning Schmidts foretrukne folketingskandidat for Socialdemokratiet ved valget i 2019, David Trads, en usand beskyldning mod daværende spindoktor for kirkeminister Tove Fergo (V) for at have ”forbindelse til nazistiske kredse”. Påstanden var en infam løgn, som Information tabte en retssag og måtte betale skadeserstatning for, men kilden til David Trads historie dengang var den venstreekstremistiske organisation Modkraft.
P.S. Ingen statsbetalte medier i Danmark omtaler nogensinde Tommy Robinsons afslørende dokumentarfilm. Hverken hans dokumentarfilm om ofrene for Telfords muslimske voldtægtsbander eller hans nye afsløring af Hope not Hate.