Rygsøjlegigt (spondylartrit) er en relativt sjælden men alvorlig gigtlidelse, som på sigt kan ødelægge leddene og medføre et svært handicap.
Vi anvender i dag undersøgelsesmetoder, der er usikre og ofte ikke gode til at kende forskel på de iblandt os, der er i risiko for at udvikle ledskader og dem, hvis rygsmerter ikke skyldes gigt.
Det viser et nyt studie fra Institut for Idræt og Biomekanik, SDU, som netop er offentliggjort i det ansete tidsskrift Arthritis & Rheumatology.
MR-scanninger kan slå falsk alarm
– Vores analyser viser, at nogle af de MR-fund, man tidligere har antaget var specifikke for rygsøjlegigt, ofte er forbigående og ikke udvikler sig til strukturel ledskade. Disse forandringer er meget hyppige, men sandsynligvis ikke relateret til spondylartrit.
Dette fortæller en af forskerne bag projektet, Bodil Arnbak, kiropraktor og lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik.
– Samtidig fandt vi andre mere sjældne forandringer, der til gengæld ofte udvikler sig til strukturel ledskade og derfor meget mere sandsynligt er et udtryk for spondylartrit, siger hun.
Nuværende metoder er ikke stærke nok
Rygsøjlegigt kan være meget vanskelig at adskille fra ”almindelige” rygsmerter, som er meget hyppigere.
På trods af en rivende udvikling indenfor skanningsteknologi med mere præcise skannere, er vi stadig ikke gode nok til at identificerer de få rygpatienter, som er i risiko for at udvikle ledskader, fra de mange, hvis rygsmerter ikke skyldes gigt.
– Da de nuværende diagnostiske kriterier for rygsøjlegigt også inkluderer de forandringer, der er hyppige – og muligvis ikke relateret til sygdommen – er der en reel risiko for, at vi med de nuværende metoder overdiagnosticerer sygdommen og dermed behandler for mange, forklarer Bodil Arnbak.
Resultaterne fra studiet kan derfor være med til at forbedre diagnosen af rygsøjlegigt, så de, der har en potentielt invaliderende sygdom, får den nødvendige medicinske behandling. Samtidig mindskes risikoen for, at raske fejldiagnosticeres og sættes i langvarig medicinsk behandling.
Rygsmerter hos unge kan være tegn på rygsøjlegigt
Mange danskere har rygsmerter, der forårsager nedsat livskvalitet og som forhindrer dem i at arbejde og være fysisk aktive. Hos flertallet skyldes smerterne dog en relativ ”godartet” tilstand, som ikke medfører strukturel skade i muskler og led.
Hos en mindre andel skyldes smerterne imidlertid rygsøjlegigt, som på sigt kan ødelægge leddene og medføre svær reduktion af funktionsniveauet.
Rygsøjlegigt opstår ofte i en ung alder og behandles for en dels vedkommende gennem en vedvarende medicinsk behandling (biologisk behandling), som er forbundet med svære bivirkninger og meget dyr.
Om studiet
- I et nyt studie har forskere fra SDU undersøgt 604 deltagere i projektet Spines of Southern Denmark.
- I undersøgelsen deltog patienter i alderen 18-40 år, der blev henvist med rygsmerter til Rygcenter Syddanmark mellem 2011 og 2013.
- Deltagerne blev MR-scannet ved studiets begyndelse og igen efter fire år.
- Projektet er støttet økonomisk af Kiropraktorfonden, Region Syddanmarks Forskningspulje og Gigtforeningen og er lavet i samarbejde med Rygcenter Syddanmark, Røntgenafdelingen på Vejle Sygehus, Gråsten Gigthospital og Københavns Center for Artritforskning, Rigshospitalet.
Fakta: Hvad er rygsøjlegigt?
- Rygsøjlegigt er en gruppe af sygdomme, der også kaldes spondylartritter.
- Rygsøjlegigt opstår typisk i en ung alder.
- For dem, der er hårdest ramt, er slutstadiet svære deformiteter pga. sammenvoksning af led i ryg og bækken.
- Rygsøjlegigt rammer ca. 1% af befolkningen i Danmark.
- Behandlingsmulighederne udgøres af information, træning, NSAID (Non-steroide antiinflammatoriske midler) og biologisk behandling.