Ny forskning: Psykisk coronabelastning kan føre til politisk vold

Ny viden fra HOPE-projektet kan være med til at forklare både Black Lives Matter-optøjer og afbrændingen af en dukke af statsministeren, vurderer professor Michael Bang Petersen.

Professor i statskundskab Michael Bang Petersen. Foto: Ida Marie Jensen/AU Foto

Coronapandemien skader ikke alene sundhed og økonomi. Pandemien udgør også en psykisk byrde, som kan være med til at destabilisere forholdet mellem borgere og stat, tyder ny forskning på.

Konkret viser forskningen, at personer, der oplever pandemien og de tilhørende restriktioner som en særligt stor belastning, også er særligt motiverede og engagerede, når det gælder protester og politisk vold. Et særdeles bemærkelsesværdigt sammenfald, men ikke nødvendigvis overraskende ifølge forskerne.

”Pandemien har grebet ind i vores liv, skabt frustrationer, social eksklusion og et væld af bekymringer,” siger Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet og medforfatter til den videnskabelige artikel, som netop er publiceret i tidsskriftet Psychological Science.

”Vores undersøgelse viser, at de psykologiske omkostninger ved at leve med pandemien og restriktionerne har fået regerings- og systemkritiske holdninger til at blusse op og motiveret til politisk vold i en række lande,” siger Michael Bang Petersen, der har lavet studiet sammen med Henrikas Bartusevičius fra det norske fredsforskningsinstitut, Peace Research Institute Oslo, og sammen med Alexander Bor og Frederik Jørgensen fra Institut for Statskundskab på Aarhus BSS, Aarhus Universitet.

Forskerne har spurgt 6000 voksne i Danmark, USA, Italien og Ungarn, hvorvidt coronapandemien har haft negativ effekt på deres helbred, økonomi, relationer og rettigheder. Deltagerne blev desuden spurgt til, om de var utilfredse med deres regeringer og samfundet generelt, og om de havde deltaget i protester eller politisk vold eller var motiveret til at gøre det.

LÆS OGSÅ:  Natteravnene og Rigspolitiet samarbejder om rent sammenhold i nattelivet

Besvarelserne afslørede et slående sammenfald.

De personer, der angav de største negative effekter og oplevede pandemien som en særligt stor byrde, gav også udtryk for de mest destruktive holdninger. Og jo større byrden blev, efterhånden som pandemien skred frem, jo mere destruktive blev holdningerne. Derudover var de mere motiverede til at deltage i voldelige protester. Når det gælder fredelige demonstrationer, var de derimod ikke væsentligt mere motiverede, end personer der følte sig mindre hårdt ramt af pandemien og de tilhørende restriktioner.

”Det er meget tydeligt, at det er destruktive kræfter, der træder frem,” siger Michael Bang Petersen, der samtidig understreger, at motivationen for at deltage i vold generelt var lav blandt deltagerne.

Begrænset belastning i Danmark, men samme effekt
Danskerne i undersøgelsen var dem, der følte sig mindst belastet af pandemien, mens ungarerne var dem, der følte sig mest belastet. Men effekten var den samme. Relativt få danskere følte sig hårdt ramt, men de, der gjorde, reagerede med samme systemkritiske holdninger og destruktive tilbøjeligheder som folk fra andre lande, viser forskningen.

”Det lave niveau i Danmark kan måske være med til at forklare, at vi ikke har set så store protester mod restriktionerne herhjemme som i mange andre lande. Men de har jo fundet sted. Vi har set voldelige sammenstød med politiet; en dukke, der forestillede vores statsminister, blev brændt under en demonstration; og der er blevet sat ild til et testcenter. Det er den slags destruktiv adfærd, som kan blive fremprovokeret af den psykologiske byrde, som det kan være at leve under en pandemi og under restriktionerne, ” vurderer Michael Bang Petersen på baggrund af de nye forskningsresultater.

LÆS OGSÅ:  Glædeligt med løft for udendørsidrætten – men vigtigt at få indendørs med

Race-uroligheder forbundet med coronabelastning
Det er imidlertid ikke kun protester rettet mod coronarestriktioner, der kan blive fremprovokeret, viser forskningen. I USA kan forskerne konkret se, at personer, der fortæller, at de var voldeligt engageret i Black Lives Matter-demonstrationer og moddemonstrationer, ofte var personer, der også følte sig hårdt plaget af coronapandemien.

”Timingen af de første Black Lives Matter-demonstrationer er bemærkelsesværdig. De bryder ud i maj 2020 efter mordet på George Floyd og skal selvfølgelig ses i lyset af historisk raceulighed og tiltagende politisk polarisering i USA. Men vores data tyder på, at pandemiudbruddet et par måneder forinden meget vel kan have været katalysator for Black Lives Matter-bevægelsen, selvom protesterne ikke går på magthavernes coronahåndtering,” siger Michael Bang Petersen.

Forskerne kan ikke med fuldstændig sikkerhed konkludere, at den psykiske byrde, der er fulgt med pandemien, i sig selv fører til protest og vold, men indikationerne er stærke. Deltagerne er nemlig blevet spurgt til deres holdninger og engagement i politisk vold ad to omgange.

”Vi ved med sikkerhed, at de destruktive holdninger er udløst af noget, der er sket under pandemien.     Sammenhængen skyldes eksempelvis ikke, at folk, der på forhånd var systemkritiske og havde voldelige tendenser, har oplevet pandemien som en større byrde end andre,” siger Michael Bang Petersen.

Bag om resultatet:

– Studiet er en del af HOPE-projektet og finansieret af Carlsbergfondet.

LÆS OGSÅ:  Lige nu ødelægger Corona 600 millioner børneliv i Sydasien

– Forskningsresultatet bygger på et såkaldt to-bølge panelstudie, som er foretaget i fire lande med tilnærmelsesvist repræsentative udsnit af populationerne. Der indgår desuden et eksperiment i studiet.