Såfremt Danmark kopierer den norske regerings planer, vil det kunne betyde masselukninger blandt moskeer.
Norges borgerlige regering har fremlagt en ny integrationsplan. I modsætning til den danske regerings ghettopakke fra foråret 2018, der går en stor bue udenom religionens betydning, vil den norske statsminister Erna Solberg (Høyre) ramme moskeerne.
Det sker i et nyt regeringsoplæg med titlen Granavolden-platformen.
Ifølge Norges regering skal det fremover være ulovligt at give økonomisk støtte til trossamfund, der opfordrer til brud på straffeloven. Det skal også være ulovligt at modtage støtte fra lande, der ikke selv har religionsfrihed.
Massevis af moskeer i Danmark kan måske lukkes
Såfremt et sådan lovforslag blev fremført i Danmark, vil det kunne betyde masselukninger blandt moskeer. Det skyldes, at mange moskeer tilsyneladende støtter op om religiøse traditioner og love, der er i strid med dansk lovgivning.
TV2s dokumentar Moskeerne bag sløret viste, at der blandt otte tilfældigt udvalgte moskeer ikke var en eneste, som tog afstand fra de brutale sharialove. Tværtimod blev vold accepteret og fortiet, og almindelige menneskerettigheder som retten til at blive skilt, blev tilsidesat til fordel for religiøs praksis.
I en anden TV2-undersøgelse ville kun to ud af 14 moskeer tage afstand fra terrororganistationen Islamisk Stat.
En lang række moskeer modtager desuden støtte fra islamistiske regimer, der ikke selv tillader religionsfrihed. Bl.a. Qatar, Saudi-Arabien, Iran og Tyrkiet har således opført en lang række moskeer i Danmark, selvom religiøse minoriteter i disse lande forfølges eller undertrykkes.
Størstedelen af disse moskeer er på Kirkeministeriets liste over anerkendte trossamfund.
Dermed får radikale moskeer, opført af blodige regimer, den danske stats blå stempel. Dette kan være et uheldigt signal at sende til f.eks. folkeskoler, der dermed kan forledes til at tro, at moskeerne er relevante at besøge i forbindelse med undervisning.
Udover statens blå stempel indebærer anerkendelsen en række skattemæssige fordele, og den giver ret til bl.a. at vie og begrave folk på lige fod med den danske folkekirke.
Hvis trossamfund mister skattefordele og ikke må modtage donationer – fordi de udbreder religiøse traditioner og regler, der er i strid med straffeloven – vil mange af dem formenligt blive nødt til at lukke.
…
Hvad mener du? Bør Danmark indføre samme krav til moskeer, som i Norge?