Reglerne for deling af den fælles formue ved skilsmisse er nu samlet i én lov (ægtefælleloven) og giver bl.a. ægtefæller nye muligheder for at aftale særeje.
Den 1. januar 2018 trådte ægtefælleloven i kraft. Den nye lov regulerer ægtefællers økonomiske forhold og indeholder regler om deling af ægtefællers formue ved separation, skilsmisse og død.
Formålet med lovændringerne er at samle en del af de nugældende bestemmelser i én lov samt forenkle og tydeliggøre reglerne, så ikke-jurister kan forstå reglerne.
”Der er ingen tvivl om, at ægtefælleloven er blevet mere enkel og lettere at forstå for ikke-jurister, men mange vil stadig have et behov for rådgivning. Det gælder for eksempel ved aftaler om særeje og oprettelse af ægtepagter, og når det ikke længere er så yndigt at følges ad og boet skal deles,” siger advokat Karin Muff, som er bestyrelsesmedlem for Alliance Advokater.
Ægtefælleloven fastholder princippet om, at ægtefællers formue skal deles i anledning af separation, skilsmisse eller død, medmindre der er en aftale om at begge ægtefællerne kun har særeje.
De væsentligste ændringer handler om særeje, ægtepagter og andelsboliger.
Nye muligheder for særeje
Aftaler om særeje skal oprettes i en ægtepagt. Ægtepagten er en skriftlig aftale, som begge ægtefæller skal underskrive. Ægtepagten skal tinglyses hos Tinglysningsretten for at være gyldig.
Som noget nyt kræver store gaver imellem ægtefællerne ikke længere tinglyst ægtepagt, men advokat Karin Muff råder kraftigt til at der laves udtrykkelige gavebreve, så der ikke senere kan opstå tvivl om gaven overhovedet er givet, eller hvornår.
Loven åbner mulighed for at aftale forskellige former for særeje. Særeje kan for eksempel oprettes for hele formuen, for en del af formuen eller for en eller flere ejendele. Nu er der også mulighed for at oprette særeje om en bestemt sum og inflationssikre særejet ved at aftale årlige reguleringer. Særeje kan også tidsbegrænses.
I en ægtepagt kan man nu også aftale, at visse gældsposter skal være særeje, eller modsat at en gæld der før var særeje nu skal være delingsformue.
Ny virkning af at der puttes særejemidler i ejendom
Efter de nye regler vil selv et beskedent indskud af særejemidler i en ejendom betyde at ejendommen bliver særeje. Køber ægtefællerne ejendom sammen, betaler kun den ene udbetaling med særeje, vil halvdelen af ejendommen ende som den pågældendes særeje, uden at ægtefællerne har noget ønske om det. Betaler en af ægtefællerne udbetalingen på huset med særeje, er det derfor meget vigtigt at det drøftes med advokat, der kan råde om virkningen, og også hjælpe med at rette det op så hele huset bliver delingsformue.
Pensioner
Den nye lov ændrer ikke på reglerne om pensioner. Pensionsrettigheder skal som hovedregel stadig ikke deles ved separation og skilsmisse, medmindre ægtefællerne ved ægtepagt har bestemt noget andet.
Den nye lov får betydning for andelsboliger
Den nye lov betyder, at den ægtefælde, der ejer andelsboligen som delingsformue – altså ikke særeje – ikke må sælge den uden den anden ægtefælles tilladelse, når der er tale om en helårsbolig for en familie. Før var andelsboliger ikke omfattet af reglerne, men nu gælder de enhver helårsbolig i Danmark der ikke er særeje, og altså f.eks også husbåde.
De nye regler i ægtefælleloven gælder både for andelsboliger købt inden den 1. januar 2018 og andelsboliger købt senere.