Aalborg-forskere har udviklet en metode, der kan vise, hvordan brusken i knæet bliver påvirket under gang – uden at skære i patienten. Metoden kan muligvis hjælpe slidgigtpatienter til at mindske belastningen, så knæet holder længere
Artrose – som de fleste omtaler som slidgigt – er en udbredt lidelse. Næsten halvdelen af alle, der er 80 år eller ældre, lider af artrose i knæene. Den smertefulde lidelse skyldes, at brusken inde i leddene bliver nedbrudt, så knoglerne slider mod hinanden, når man bevæger sig. Det er dog umuligt at måle, hvor meget brusken i knæleddene bliver belastet, uden at foretage et kirurgisk indgreb på patienten. Derfor har forskere fra Aalborg Universitet (AAU) nu udviklet en metode, der præcist kan fortælle, hvordan brusken i knæleddene mekanisk bliver påvirket under gang – uden at skære i patienten.
Ved hjælp af MR-scanninger, bevægelsesanalyse og computersimulering kan forskerne beregne, hvor meget brusken i leddene bliver belastet ved forskellige gangarter og dermed vurdere, hvor i knæleddet der er behov for at mindske belastningen, så knæet holder længere. Og det er godt nyt for knæpatienter.
– Hvis man for eksempel har tendens til at være kalveknæet, bliver indersiden af knæleddene belastet mere end normalt, og derved bliver brusken slidt tynd på et lille område. Det øger risikoen for artrose, forklarer Mark de Zee, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på AAU.
Ikke to knæ er ens
Da alle knæ er forskellige, er det nødvendigt med en individuel vurdering af, om en mulig ændring af gangart kan have gavnlig effekt – og det kan forskernes nye teknologi benyttes til. Deres metode baseres på grundige analyser af en enkelt forsøgsperson, men den er endnu ikke klar til at blive brugt på landets kirurgiske klinikker.
– Så langt er vi ikke endnu, siger Mark de Zee. – Vi er ikke bygget ens, og vi bevæger os heller ikke ens. Derfor skal hver model være baseret på den specifikke patient, forklarer han.
For at metoden skal være praktisk anvendelig, går forskerne nu i gang med at videreudvikle den, så den hurtigt og nemt kan tilpasses individuelt.
– Målet er at lave en model, der hurtigt kan tilpasses den enkelte patient. Når vi kommer dertil, håber vi at kunne udskyde eller måske helt forhindre en udskiftning af knæleddet hos nogle artrose-patienter. Det vil være en stor fordel. Både samfundsøkonomisk og for den enkelte patient, siger Mark de Zee.
Ordet slidgigt giver ond spiral
Ifølge lektor Michael Skipper Andersen fra Institut for Materialer og Produktion på AAU er det vigtigt, at vi begynder at tale om denne lidelse på en anden måde. Ordet slidgigt er misvisende, forklarer han:
– Ordet indikerer, at sygdommen opstår, fordi man slider leddet op, men så simpelt er det ikke. Faktisk er der evidens for, at træning er godt både til at forebygge sygdommen og til at behandle den, hvis man har fået den. Desuden er motion vigtigt for at undgå livsstilssygdomme. Desværre er der mange patienter, der tror, at de slider deres led endnu mere op, hvis de bruger det – og det er en ond spiral. Derfor bruger man i dag ordet artrose om sygdommen i stedet.