Site icon 24NYT

Ny migrantkrise under opsejling – 100.000 står ved grænsen

Billede af migranter i "Junglen", migrantlejren i Calais i Frankrig, taget den 28. oktober 2016, kort inden lejren blev lukket af de franske myndigheder. (Foto: Christopher Furlong/Getty Images)

Noget tyder på, at en ny migrantkrise kan være under opsejling.

Mandag indkaldte Ungarns forsvarsminister Szilárd Németh til krisemøde i regeringen. Årsagen er, at der skulle være tegn på, at en ny migrantkrise er under opsejling. Det skriver den ungarske avis Hirado.

Ifølge forsvarsministeren er der op mod 100.000 migranter på det vestlige Balkan, der venter på en mulighed for at komme ind i EU.

“Situationen er fortsat under kontrol, men den begynder at ligne det, vi så i 2015. Og hvis migranterne får mulighed for at nå Ungarns grænse, står vi over for et alvorligt problem. Det scenarie er vi nødt til at forberede os på”, advarer han ifølge avisen.

I sidste uge pågreb ungarske myndigheder 600 illegale migranter. Det er syv gange så mange som i samme uge sidste år.

Grækenland

Det er ikke kun i Ungarn, at der er tegn på en ny migrantkrise.

Forleden ankom 643 migranter til Grækenland på kun 24 timer. Dertil kommer 60 migranter, der samme døgn blev reddet i land af den græske kystvagt.

“Tilstrømningen til de græske øer er ikke faldet de seneste uger”, konkluderer Euronews.

700 migranter om dagen bliver til en kvart million om året, hvis tendensen fortsætter.

Bekymrede kroater

I den kroatiske by Vrgorac mærker man også et stigende pres fra tilstrømmende migranter. Det skriver avisen Dnevnik.

Lokale fortæller, hvordan migranter huserer i området og stjæler grøntsager fra markerne og tøj fra vasketøjssnore.

“Jeg har et opråb til minister Bozinovic (Kroatiens indenrigsminister, red.): Han skulle prøve at være her en enkelt nat, så ville han se, at grænsen er hullet som en svejtsisk ost”, fortæller en lokal ifølge avisen.

Mener du, at Danmark bør iværksætte permanent grænsekontrol mod alle nabolande? Skriv din mening i kommentarfeltet herunder.

Exit mobile version
Click to listen highlighted text!