Berlingskes propagandist Kristian Mouritzen, som er med på avisens antijødiske tæskehold, har i dagens leder rettet et nyt angreb på Israel i anledning af, at den israelske venstrefløj og deres palæstinensiske venner demonstrerer mod Netanyahu-regeringens planlagte retsreform.
Mouritzen påstår, at den bebudede retsreform vil undergrave demokratiet i Israel. Virkeligheden er, at det eneste formål med reformen er at styrke demokratiet ved at begrænse den venstreorienterede, aktivistiske Højesterets magt og magtfuldkommenhed.
Lige siden 1990’erne har Israels venstreorienterede og aktivistiske Højesteret konsekvent beskyttet palæstinensiske terrorister mod det israelske militær (IDF). Den har også konsekvent beskyttet arabiske israelere mod Israels forsøg på at håndhæve landets zoneplanlægnings- og zoneinddelingslove. Sidst men ikke mindst har Højesteret beskyttet illegale indvandrere fra Afrika mod Israels immigrationslove. Højesteret har derimod ikke beskyttet de religiøse jødiske mindretalsgrupper i arbejderkvarterer, som er ofre for illegale indvandreres kriminalitet. Den beskytter heller ikke de mange ultraortodokse jøder.
Virkeligheden er, at den bebudede retsreform vil rette op på Højesterets magtmisbrug ved at begrænse dens magt til selektivt at dømme til fordel for de venstreorienterede, pro-arabiske minoriteter og imod det jødisk-religiøse segment.
Den israelske Højesterets praksis minder i øvrigt til forveksling om forholdene i Danmark, hvor en aktivistisk dommerstand overfortolker den europæiske menneskerettighedskonvention til fordel for de herboende kriminelle muslimer.
I Danmark hører det nemlig til dagens orden, at indvandrervenlige domstole afviser anklagemyndighedens påstand om udvisning af muslimske seriekriminelle, rovmordere, folk på tålt ophold og terrorister. Det danske Menneskerettighedsinstitut har påvist, at aktivistiske danske domstole udviser kriminelle udlændinge langt mindre end den europæiske menneskerettighedskonvention tillader, og vender således ryggen til de danske ofre for muslimsk vold.
Mouritzen skriver, at retsreformen vil give det politiske system i Israel en afgørende magt over domstolene. Det minder til forveksling om forholdene i Danmark, der som bekendt har en politisk ledet anklagemyndighed. Justitsministeriet har nemlig politisk magt over anklagemyndigheden, der ligger i, at det er ministeriet, der ansætter og afskediger de øverste embedsmænd i anklagemyndigheden. Hertil kommer, at det er Justitsministeriet, der ifølge retsplejeloven er de offentlige anklageres overordnede og fører tilsyn med disse.
Flere danske eksperter har fremhævet, at den danske anklagemyndighed ikke er uvildig, idet den er underlagt eller påvirket af politisk pres i konkrete straffesager. Der er f.eks. kommet beskyldninger om, at regeringen har bestilt sagen mod folketingsmedlem Claus Hjort Frederiksen (V) om læk af statshemmeligheder. Taler vi om korruption i retsvæsenet, bør skytset rettes derfor mod Danmark, hvor det er politikerne, der bestemmer, hvem der skal anklages. I Danmark går der nemlig meget nemt jura i politikken – og politik i juraen.
”Man kan godt diskutere, om der er et ’principielt, skarpt skel’ mellem det retlige og politiske niveau i Danmark. Man kan godt kritisere systemet som helhed for ikke at være så adskilt, som det måske burde være. Hvis anklagemyndigheden rejser en sag, er det jo, fordi der er en sag – det er en ren juridisk vurdering, og ikke en politisk en. Det danske system er ikke fuldstændig skarpslebet på det punkt, og det blotter os for kritik fra andre – blandt andet diktaturstater – som kan sige, at der i Danmark er en politisk sammenhæng med, hvem der anklages”, skrev juraprofessor Sten Schaumburg-Müller i Berlingske.
Mouritzen skriver, at retsreformen i Israel vil resultere i en stærk svækkelse af Israels uafhængige domstole. Han burde feje for egen dør, for det er i Danmark, at domstole er afhængige af staten.
Da Domstolsstyrelsen, som hører under Justitsministeriet, den 11. marts 2020 meddelte de danske domstole, at der nu var indført nødberedskab, og at de ansatte skulle sendes hjem, klappede de danske by- og landsretter hælene sammen og gjorde, som der blev sagt. De havde helt ”glemt” grundlovens § 3 om magtens tredeling samt § 61, som foreskriver, at de danske domstole som den dømmende magt er uafhængige. Regeringen kan altså ikke bare diktere, at domstolene skal lukke ned eller åbne igen for den sags skyld. Men det gjorde den. Dermed blev det tydeligt, at magtens tredeling og domstolenes uafhængighed i Danmark er kun en liberal facade.
Hvorom alting er: Berlingskes konstante angreb på Israel som et ufrit, udemokratisk og autoritært land er rendyrket nonsens og fordummende journalistik, som er med til at skabe et klima, hvor antisemitisme og jødehad blomstrer.
André Rossmann