Ny operationsteknik: Så let kan du komme af med kronisk snue

Brug af ny navigationsteknik forbedrer markant resultatet af kirurgi til de cirka 500.000 patienter med kronisk bihulebetændelse. Piloten Arni Borgarlid genopdagede en ellers glemt verden af smage og dufte.

Hovedet er ved at eksplodere, næsen løber konstant, og der er alt for lang tid til næste næsesprayfix. Størstedelen af os oplever heldigvis kun følelsen af at være grundigt forkølet en gang om året. Men for de cirka ti procent af befolkningen, der lider af kronisk bihulebetændelse, er symptomerne permanente. Heldigvis er der godt nyt til de mange patienter. Den traditionelle operation, hvor polypper i kraniets hulrum fjernes, er nemlig blevet drastisk forbedret, hvilket giver større sikkerhed og bedre slutresultater for patienten. Kikkertoperationen udføres nu med navigation, så kirurgen har millimeternøjagtigt overblik over, hvor redskaberne befinder sig i patientens hoved.

– Jo mere præcist vi opererer, des bedre bliver resultatet. Førhen skulle vi være meget forsigtige med at nærme os den tynde kraniebund op mod hjernen samt den tynde sidevæg ind mod øjnene, når de dybereliggende bihuler blev opereret. Med den tredimensionelle navigation arbejder vi nu mere præcist og kan også fjerne polypper i de ømtålige områder med væsentlig mindsket risiko. Vi kan med andre ord gå mere effektivt til værks og opnå et bedre resultat, forklarer Anders Bilde, der er speciallæge i øre-næse-halssygdomme ved Aleris-Hamlet Hospitaler.

Han opfordrer til at søge læge, hvis problemer med vejrtrækning gennem næsen, trykken i bihuler og pande samt overdrevet udvikling af snot varer længere end nogle uger. Før opererede kirurgen efter at have orienteret sig i patientens bihuleanatomi på en CT-scanning. Med navigationskirurgi bliver CT-scanningen indlæst i et navigationssystem, og en computerskærm giver konstant overblik over redskabernes placering inde i patientens hoved under hele operationen.

LÆS OGSÅ:  VIDEO: Dansk partileder vil fylde koranen med bacon foran Hizb ut-tahrir, mens de afholder muslimsk massebøn foran Christiansborg

Kunne pludselig lugte og smage

Arni Borgarlid er blandt de mere end 500.000 danskere, der har lidt af kronisk bihulebetændelse. Den 47-årige pilot har været plaget af lidelsen og har haft mange polypper i bi- og pandehulerne.

– De hævede slimhinder har generet mig rigtig meget. I årevis kun, når der var store mængder pollen i luften. Senere tog tilstanden til, og det begyndte at vare længe at komme sig over forkølelser. I det seneste år har jeg været meget tilstoppet, og det kan man ikke flyve med, så bliver tilstanden forværret af de konstante trykforskelle, fortæller Arni Borgarlid.

I 2017 søgte Arni Borgarlid hjælp ved en øre-næse-halslæge, der opfordrede ham til at overveje en operation mod kronisk bihulebetændelse. Som erhvervspilot var hans karriere på spil, da certificeringen kan inddrages ved årlige flyvemedicinske undersøgelser. Han forhørte sig derfor om mulighederne, og kontaktede Aleris-Hamlet Hospitaler.

– Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg skulle opereres af Anders Bilde, fordi han bruger navigation. Så snart jeg vågnede efter operationen, kunne jeg trække vejret helt frit – det var jeg vildt imponeret over. Min smags- og lugtesans var med ét blevet markant bedre. Det var en helt anden verden. Anders Bilde fjernede en masse polypper, og det kunne kun lade sig gøre, fordi han brugte navigation til operationen, fortæller Arni Borgarlid.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)