Der er blevet samlet til bunke fra en række fjorde og strande i Vestgrønland, hvor repræsentanter fra blandt andet Grønlands Selvstyre, forskere fra Wageningen University & Research, Leeways Marine og Aarhus Universitet samt lokale frivillige og WWF-medarbejdere indsamlede affald. Affaldet blev sorteret og undersøgt for kendetegn og oprindelse, og det viste sig, at meget af det kommer fra lokal hånd. Det gælder blandt andet sodavandsflasker, emballage fra kiks og chokolade, oliedunke og redskaber fra lokalt fiskeri. Resultaterne fra undersøgelsen bliver præsenteret ved ’International Symposium on Plastics in the Arctic’, der afholdes den 2. – 9. marts 2021.
”Jeg tror på ideen om at finde løsninger sammen. I vores forskningsarbejde involverer vi lokale interessenter og eksperter i den detaljerede analyse af strandaffald. På den måde hjælper vi interessenter i Arktis ved at skabe en bedre forståelse af, hvad der forårsager problemet, hvad miljøpåvirkningerne er, og hvad man kan gøre for at forhindre det i fremtiden,” siger Wouter Jan Strietman, forsker ved Wageningen University, der leder forskningsprojektet Arctic Marine Litter Project.
Der skal en prop i hullet
Udover at være et ubehageligt syn for borgere og turister er særligt plastaffald en trussel mod havnaturen og dyrelivet. Fisk og andre dyr kan i mange år blive fanget i tabte fiskeredskaber, og større dyr som hvaler kan blive viklet ind i tovværk og fiskenet. Plastaffald er desuden blevet fundet i maverne på alle dyr fra vandlopper og fisk til hvaler og havfugle, da de forveksler affaldet med føde. Er det slemt nok, går det ud over dyrenes helbred, og i værste fald dør de af det. Man har blandt andet fundet 30 plastposer i maven på en næbhval i Norge. Hvalen var så svækket, at den måtte aflives. Også i maverne på strandede kaskelothvaler har man fundet plastaffald i form af plastikspande, toiletlåg og fiskenet. Og som om det ikke er slemt nok, bliver plastgenstande også gradvist nedbrud til mikroplast og endnu mindre partikler, når det udsættes for slid og uv-lys.
Spørger man WWF Verdensnaturfonden, er det nødvendigt at sætte en stopper for den udbredte plastforurening i den grønlandske natur nu.
”Vi skal sætte en prop i hullet og undgå, at plastik ender i naturen. Det er en evighedsopgave at rydde op, når skaden er sket, og enormt besværligt mange steder langs kysten. Vi er nødt til at sætte ind lokalt med tilpassede løsninger, der gør det let at komme af med sit affald. Men det kræver samtidig, at vi arbejder målrettet med at ændre holdninger og adfærd,” siger Mette Frost, seniorrådgiver Grønland og Arktis hos WWF Verdensnaturfonden, der ser det som en fordel, at det meste af affaldet i Vestgrønland ser ud til at stamme fra Grønland selv. På den måde kan man nemlig implementere effektive løsninger uden at gå og vente på andre.
Løbende monitorering er fortsat nødvendigt
Undersøgelser af affaldet i Grønlands natur stopper ikke her. Løbende overvågning og analyser af, hvad der befinder sig i havet og naturen, giver nemlig vigtige spor, der kan skabe forståelse for, hvorfor og hvordan det er endt derude i første omgang samt følge med i, om igangsatte initiativer til at begrænse miljøforureningen med plastik bærer frugt. Og det er vejen til forebyggelse, mener Jakob Strand, der er seniorforsker ved Arctic Research Centre, DCE Århus Universitet, og leder af SUMAG-projektet:
”Forskning og miljøovervågning af plastik i det arktiske miljø, og også i Grønland, vil fortsat være vigtig, og der er også behov for en bedre koordinering med de initiativer, der bliver igangsat i de andre arktiske lande, blandt andet i regi af AMAP[1] i Arktisk Råd. Dette er nødvendigt for at skabe en bedre indsigt i betydningen af både de grænseoverskridende og lokale kilder til plastforureningen, og samtidig hvad skæbnen og miljøpåvirkningerne er af forskellige plastikmaterialer i det arktiske havmiljø.”, siger Jakob Strand.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)