Normalt er det en berettiget forventning, at rapporter og undersøgelser, der produceres af anerkendte universiteter har et relativt højt niveau, både når det gælder objektivitet i forhold til udvælgelse og behandling af data og i behandlingen af og konklusion på de resultater, som man kommer frem til. Men vi lever ikke i tider, hvor det, der før var objektive fakta – som f.eks. køn, historie og kultur – længere er evidente størrelser, ,men tværtimod kan gøres til genstand for omskrivning og dekonstruktion. Og rapporten: ”False Accusation – The Unfounded Claim That Social Media Companies Censor Conservatives” lægger sig på sin vis i slipstrømmen af disse nye tider, hvor også forskningens grundregler er til debat, og hvor fakta, dataudvælgelse og objektiv tilgang er størrelser, som ikke tillægges validitet.
Rapporten er udarbejdet af Paul M Barret og J. Grant Sims fra New York University, og den er, som titlen larmende antyder, ikke så meget en afdækning af omfanget af censur på de sociale medier, som den er et partsindlæg og hvidvaskning af tech-giganternes nærmest uindskrænkede magt over vores ytringsfrihed.
Og det er på lange stræk nærmest ubærlig læsning – var det ikke fordi rapporten sine steder har så store forklaringsproblemer, at dens påstand om, at Facebooks Mark Zuckerberg og Twitters Jack Dorsey faktisk beskytter og tilgodeser konservative i forhold til venstreorienterede er nærmest grinagtige.
Som f.eks. rapportens pure afvisning af, at der er data, der understøtter brugernes fejlopfattelse af, at de sociale medier har venstreorienteret slagside – lige efter at de har konstateret, at 72% af republikanerne og 49% af Demokraterne er af den opfattelse, og at hele 90% af Republikanerne og 69% af Demokraterne mener, at SoMe censurerer politiske udsagn, som tech-giganterne finder stødende.
Som et bevis på deres påstand anfører rapportens forfattere, at Trump havde langt større interaktion på sin FB-side end Joe Biden: Her dominerede Trump med hele 83%, mens interaktionerne på Joe Bidens FB-side kun udgjorde 13%.
I stor udstrækning handler rapporten faktisk om Trump: enten med udgangspunkt i hans egne tweets og ikke mindst blokeringen af ham, eller om Trump som demagogen, der har fået den halve verden med på sine løgne:
Om Twitters beslutning om at blokere Trump efter angrebet på Capitol 6. januar, cementerer rapporten det rigtige i beslutningen ved at fremhæve, at Twitter i et internt opslag redegjorde for, at Twitter-brugere så Trumps tweets som et signal fra deres leder til at angribe og at Trump var blevet en alvorlig trussel mod den offentlige orden og sikkerhed, som Twitter ikke ønskede at forstærke.
Facebook kom med en lignende forklaring og rapporten fastslår alene på baggrund af disse sandhedsvidner, at blokeringen af Trump overhovedet ikke var udtryk for politisk censur, men simpelthen et nødvendigt tiltag for at undgå yderligere vold og sikre det arbejdende amerikanske demokrati. Der er, skriver forfatterne, altså tale om et falsk narrativ, når konservative stemmer påstår, at SoMe/tech-giganterne påstår, at de har venstreorienteret slagside og blokerer konservative, og at Trump og andre republikanere har forfulgt dette falske narrativ, fordi det appellerer til det konspiratoriske mindset, som har fostret QAnon og som opildnede til optøjerne på Capitol. Og for at sætte ekstra trumf på, konkluderer forfatterne, at det falske narrativ om venstreorienteret slagside er ”…en falsk påstand, som udbredes for at bedrage den del af den konservative vælgerskare, der allerede nærer en indgroet mistillid til MSM”
Ikke desto mindre kan man umiddelbart efter læse en berigtigelse af, at såvel tech-giganternes ejere som deres ansatte stort set alle er venstreorienterede, og at tech-giganterne næsten udelukkende støttede Demokratiske kandidater ved det nys overståede valg: 92% af Facebooks donationer, 96% af Googles, 97% af Twitters ditto gik således til Demokraterne.
Men skal man tro rapportens forfattere, så er det netop fordi Zuckerberg og Dorsey er venstreorienterede, at de kan omfatte konservative røster med stor tilgivelse og inklusion. Faktisk har de begge udvist storsind i mange tilfælde: som da Zuckerberg trodsede Facebooks censur og tillod et af Trumps tweets fra valgkampen i 2016, hvor han tweetede, at der bør ”lukkes for al indrejse af muslimer til USA” med det argument, at der ganske vist var tale om uacceptabel had-tale, men at man burde lade det stå, da ”konsekvenserne af at fjerne en præsidentkandidats kommentarer var for drastisk”.
Eller da Facebook efter valget i 2016 påbegyndte en udrensning af posteringer og sider, der havde udspredt fake news i forbindelse med valgkampen. Langt hovedparten af disse fake news sider var konservative, men Facebook valgte kun at slette en del af dem ”for ikke at gøre republikanerne rasende”,
Eller da Facebook i kampen for at hindre ”spredningen af misinformation” lavede en ny algoritme, så nyheder fra venner og familie fortrængte nyheder fra andre udgivere i feedet, justerede algoritmen, da man fandt ud af, at det især ville ramme konservative.
I det hele taget har Facebook ifølge rapporten udvist storsind over for konservative og strakt sig meget langt for at komme dem i møde ud fra den betragtning, at ”initiativer til at filtrere falsk indhold fra ville ramme konservative uforholdsmæssigt”.
For det er bare sådan, siger rapporten, at Trump-støtter og konservative skriver mere junk, mere hadtale og mere fake news end venstrefløjen gør. Det er et faktum. Og så henviser rapporten bl.a. til et studie foretaget på Harvard, der kom frem til det samme resultat. (Harvard, det engang så hæderkronede amerikanske universitet, som for nylig ville tage universitetsgraderne fra de af deres tidligere studerende, som har arbejdet for Præsident Trump, herunder den tidligere pressesekretær Kayleigh MacEnany.)
Ifølge rapportens forfattere bærer Trump et stort ansvar for løgnen om, at konservative censureres af SoMe: hans ubændige had til mainstream medierne har han gradvist overført til big-tech og fået sine følgere med på det falske narrativ. På trods af dette, bevarede han sin Twitterprofil, hvilket rapportens læsere må forstå er storsindet (uden at rapporten nævner den enorme indtjening Twitter har haft på grund af Trumps tweets).
Facebooks og Twitters totale blokering i oktober 2020 af New York Posts afslørende og særdeles veldokumenterede artikler om, hvordan Joe Bidens søn Hunter solgte adgang til sin far til Ukrainske oligarker og Kommunist-Kina for svimlende beløb, bliver i rapporten gjort til relevant blokering af dubiøse historier. Ganske vist medgiver rapporten, at det så lidt rodet ud i de begrundelser tech-giganterne gav, men det ville nemt have kunnet løses med lidt klarere regler og mere åbenhed i begrundelserne for blokeringen. At blokeringen af NYP sandsynligvis har bidraget til udfaldet af præsidentvalget nævnes ikke.
Endelig afviser rapporten blankt alle anklager om, at tech-giganterne Google, Apple og Amazon eliminerede Parler fra deres servere og app-stores og dermed trak tæppet væk under det sociale medie: det var kun naturligt og rigtigt i lyset af, at Parler promoverede sig som sikker havn for alle had-talende og fake-news-promoverende konservative, hvilket blev understreget af den lovløshed, der udspillede sig 6. januar på Capitol.
Rapportens konklusioner og anbefalinger til tech-giganterne er så lamme og intetsigende, at de end ikke kan udgøre et figenblad for den totale hvidvaskning af tech-oligarkernes magtran af ytringsfriheden og deres anti-demokratiske virke: ”Giv en letforståelig forklaring på alle blokeringer”, ”giv brugerne mulighed for at vælge mellem forskellige indholdsmodererende algoritmer” og ”Gør mere data tilgængelig for forskere” er blot nogle af de indholdstomme anbefalinger, rapporten søger at dække sig bag.
Man kan på lange stræk sammenligne rapportens validitet med de rapporter, vi har fået fra Kommunist-Kina om corona-virusset: den rene propaganda, og det er en gåde, at et anerkendt universitet vil lægge navn til sådan noget politisk makværk. Det mest sandsynlige er, at rapporten er købt og betalt af de tech-giganter, den hvidvasker og den burde skrottes og glemmes. Når jeg imidlertid har spildt timer på at gennemgå den og skrive om den, og jeg nu også bruger din tid på at læse dette, så er det fordi, at den der skriver også har magten og skriver historien. Derfor må sludder og vrøvl som ”False Accusation – The Unfounded Claim That Social Media Companies Censor Conservatives” aldrig stå uimodsagt.