Ny teknologi baner vejen for bakterier i pulverform

Ny teknologi kan nu coate og beskytte probiotiske bakterier – mælkesyrebakterier – i fødevareingredienser i pulverform. Resultatet kan afløse fx kosttilskud i kapselform, så de lettere kan indtages af børn og ældre.

Probiotika. Foto: Deerland.

Teknologisk Institut har i samarbejde med producenter af mælkesyrebakterier, Københavns Universitet og støttet af Innovationsfonden udviklet en ny teknologi til at beskytte probiotiske bakterier ipulverform. Probiotiske bakterier, eller mælkesyrebakterier, er gavnlige for tarmsystemet, men sårbare over for syreangreb.

Resultaterne baner vejen for nye produkter og functional foods, som kan levere den gavnlige effekt til forbrugere.

Probiotika er bakterier, der har en gavnlig effekt på tarmfloraen og derved på vores sundhed. Typisk bliver de gavnlige bakterier indtaget i form af kapsler som er udviklet til at beskytte bakterier mod mavesyre, men denne doseringsform er mindre velegnet til forbrugergrupper som børn og ældre. Takket være en nyudviklet fødevarecoating kan de gavnlige bakterier i stedet indtages i pulverform. Coatingen forebygger at den positive effekt fra bakterierne ødelægges af mavesyre.

Det var projektets mål at belægge probiotisk pulver med en fødevaregodkendt funktionel coating, som skulle sikre, at bakterierne overlevede passagen gennem mavesyren, og samtidig blev frigivet i præcis det område i tarmen, hvor de har størst sundhedsmæssig effekt.

Spritny indkapslingsteknologi
Det er eksperter fra Teknologisk Instituts gruppe indenfor fødevareteknologi, der sammen med Deerland og Københavns universitet, har knækket koden til den effektive coating. Det har krævet udvikling af både nye typer coatingsmateriale og nye processer at få dette til at lykkes. Sektionsleder Eva-Marie Lange har ledet projektet:

LÆS OGSÅ:  Laserlys skal afsløre smitsomme bakterier

– Vi har udviklet en ny form for coating, som indkapsler bakterierne og sikrer at de kommer frem til det sted i tarmen hvor de skal virke. Bakteriepulveret belægges simpelthen korn for korn med en beskyttende hinde i et mikrometer tyndt lag, som derved beskytter dem mod mavesyre, forklarer Eva-Marie Lange.

Disse pulvere vil sidenhen kunne bygges ind i nye produkter og fødevarer via levering fra ingrediensleverandører som Deerland.

Produkter til en sund tarmflora
Probiotika er meget ujævne partikler, som har en stor spredning af partikelstørrelse. Den største teknologiske udfordring lå således i at opnå et jævnt coating-lag. Det er på trods af dette lykkedes at udvikle en proces, som kan håndtere probiotisk pulver uden at ødelægge dets effekt, samt udvikle en syrebeskyttende coating til probiotisk pulver.

Projektet taler ind i et stort marked for produkter til en sund tarmflora hos f.eks. unge og ældre, som ikke kan eller ikke ønsker at sluge større kaplser. Med teknologien, som er udviklet i projektet, har Deerland nu mulighed for at tilbyde produkter i alle doseringsformer med probiotika, som er beskyttet mod mavesyre.

– Dette er et teknologisk kvantespring for Deerland, vores kunder og forbrugeren, der nu kan udvide deres sortiment med ellers syrefølsomme probiotika, forklarer Steen Andersen, direktør i virksomheden Deerland.

Næste skridt for Deerland er at udtage patent på teknologien, og patentansøgningen er allerede indleveret. Samtidig skal der gøres klar til fuldskala produktion af de indkapslede probiotiske baktier på pulverform. Teknologisk Institut vil udbrede anvendelsen af teknologien til beskyttelse af andre skrøbelige, sundhedsfremmende ingredienser fx bioaktive stoffer fra planter.

LÆS OGSÅ:  Laserlys skal afsløre smitsomme bakterier

Indkapsling og pulvere: Nyt udstyr og kompetencer
Teknologisk Institut har gennem projektforløbet fået opbygget ny generel viden om og testudstyr inden for indkapsling og formulering af sensitive produkter og pulvere.

– Teknologisk Institut kan efter dette projekt hjælpe mange flere virksomheder med tilsvarende udfordringer. Vi er nu bedre rustet til at udvikle nye produkter med høj pulverkvalitet eller beskyttelse af aktive ingredienser mod fx mavesyre. siger Eva-Marie Lange.

Den nye fødevarecoating er udviklet af Teknologisk Institut i samarbejde med Deerland Probiotics & Enzymes A/S (tidligere Bifodan A/S) og Københavns Universitet. Projektet har været støttet af Innovationsfonden.