Fra d. 28. februar 2024 er det muligt for borgere, der er i risiko for at blive indlagt med en medicinsk problemstilling, at få en ny hurtigere type forløb i alle Medicinsk Afdelings klinikker.
Flere ældre og flere kronisk syge. Det er den fremtid sundhedsvæsenet skal tilpasse sig, og derfor har Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Randers det seneste halvandet år arbejdet frem mod at kunne tilbyde en ny type forløb i alle afdelingens klinikker fra 28. februar 2024.
Den nye type forløb gør det muligt at give borgere, der er i risiko for indlæggelse med en medicinsk problemstilling, en tid indenfor 48 timer hos afdelingens specialister til udredning og igangsætning af behandling. Et såkaldt subakut forløb.
Formålet med den nye type forløb er at undgå unødige indlæggelser, fordi hospitalets ekspertise og ressourcer bliver tilgængelige for borgerne, uden at de nødvendigvis skal ligge i en hospitalsseng.
– Er man så dårlig, at man har brug for en hospitalsseng, så står vi selvfølgelig stadig klar med den. Men vi ved også, at mange, især ældre borgere, har langt bedre af at blive i deres vante omgivelser, hvis de kan, fordi et hospitalsophold giver risiko for komplikationer, funktionstab og delir, fortæller cheflæge i Medicinsk Afdeling, Pernille Sarto.
– Den store fordel ved den nye type forløb er også, at vi kan give borgerne mere sammenhængende forløb med mindre ventetid, fordi vi på forhånd har afsat specialisterne til at se dem, fortsætter hun.
Et tilbud der giver mening
Det er borgernes egen læge eller vagtlægen, der skal henvise til den nye type forløb. Tidligere havde de praktiserende læger og vagtlægen for borgere i Randers, Favrskov, Nord- og Syddjurs kommuner kun mulighed for akut at indlægge en borger, de gerne ville have udredt hurtigt, eller henvise vedkommende til ambulant undersøgelse på hospitalet med længere ventetid.
Derfor giver tilbuddet om en hurtigere tid også rigtig god mening, hvis man spørger praktiserende læge og praksiskonsulent for Medicinsk Afdeling Simon Laust Nielsen. I praksis møder han og andre praksiskolleger nemlig patienter, som har brug for at se en specialist hurtigt for ikke at blive meget dårlige, men som ikke har brug for at ligge i en hospitalsseng nu og her.
– I almen praksis har vi oftest stillet en arbejdsdiagnose, når vi har set patienten. Vi kan måske allerede sige, at patienten fejler noget med lungerne, og så giver det mening at kunne sende vedkommende direkte til specialisten, når det er muligt, siger han.
Fakta: Et eksempel på et typisk forløb gennem Akutafdelingen og en subakut tid
Gerda bor til dagligt på et ældrecenter i gode og trygge rammer, men har fået udfordringer med vejrtrækningen og har feber. Det er sidst på eftermiddagen, da lægevagten kontakter hospitalsvisitationen.
Der er nu to muligheder for Gerda. Hun kan enten indlægges med det samme i Akutafdelingen eller få en hurtig tid i Ældresygdomsklinikken næste dag.
Indlægges hun via Akutafdelingen har hun først ca. et døgn i afdelingen med forskellige undersøgelser og prøver, inden hun køres til Medicinsk Sengeafsnit A. Her møder hun igen nyt personale, der sørger for en behandlingsplan, inden hun udskrives igen ca. 36 timer senere.
Gerda kan også få en tid i Ældresygdomsklinikken om morgenen dagen efter, fordi hendes tilstand er stabil. Hun ankommer til klinikken og får herefter lavet en række undersøgelser, som evalueres af klinikkens specialister. Herefter får hun lagt en behandlingsplan, og der tages stilling til, om hun kan komme hjem i vante rammer eller har brug for at blive på hospitalet. Det vurderes, at Gerda kan tage hjem, ca. 7 timer efter hun ankom til hospitalet.