Rundt i kommunerne er landdistriktspolitik en diffus størrelse, som ofte berører flere forskellige fag- og politikområder. Resultatet er blandt andet, at kommunerne griber opgaven meget forskelligt an, og at indsatsen i vid udstrækning bærer præg af, hvilket politisk og forvaltningsmæssigt fokus der er i kommunerne.
Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse gennemført af Center for Regional- og Turismeforskning i et samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd og KL (Kommunernes Landsforening, red.).
– Kommunerne spiller en helt afgørende rolle i forhold til at skabe bæredygtige og attraktive lokalsamfund i hele Danmark. Det er en indsats, som i høj grad er intensiveret siden kommunalreformen med de meget større kommuner, men som også bærer præg af en stor variation fra kommune til kommune. Og selvom der arbejdes med emnet, bliver alle potentialer ikke altid udnyttet, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.
Større fokus på lokal erhvervsudvikling
En af hovedanbefalingerne i rapporten er at styrke erhvervsfokusset i den kommunale landdistriktsindsats, da erhvervshuse, den kommunale startvækstrådgivning samt andre tilbud ofte kan føles langt væk for aktørerne i lokalsamfundene. Kommunerne kan derfor i højere grad vejlede og bygge bro ved en målrettet indsats.
– Flere og flere lokalsamfund har fokus på jobskabelse, som en væsentlig forudsætning for bosætning. Det er godt, men der er samtidig brug for at styrke tilgangen til og samtænke de tilbud, som allerede eksisterer i dag og samtidig opjustere og målrette den kommunale 1-til-1 vejledning af lokalsamfundene inden for erhvervsområdet. Det kan måske give behov for ny viden og nye arbejdsmåder, siger Steffen Damsgaard
I rapporten anbefales det at inkludere erhvervsvinklen i den kommunale landdistriktsindsats f.eks. ved at igangsætte en efteruddannelse af de landdistriktsansvarlige med fokus på at understøtte iværksættere og mikrovirksomheder.
Lokaldemokrati kan bringe nærheden tilbage
Et andet element i rapporten er, at landdistriktsindsatsen i høj grad er en kan-opgave, da opgaven ikke er lovreguleret. Derfor konstateres det i rapporten, at der er risiko for, at indsatsen bliver nedprioriteret som følge af varetagelsen af skal-opgaver.
– Jeg står vagt om decentrale løsninger og muligheden for forskellige tilpassede løsninger i de enkelte kommuner, men hæfter mig ved, at rapporten peger på, at landdistriktsindsatsen er blevet et fragmenteret politikområde, som dækker over en bred palette af indsatser. Derfor har vi også set eksempler på, at landdistrikter bliver et område, som ikke fremstår tydeligt i den kommunale politiske udvalgs- eller forvaltningsstruktur – måske uden en tydelig eller overordnet strategi og medfølgende nødvendige ressourcer, siger han.
Derfor peger Steffen Damsgaard på, at staten med fordel kunne give et økonomisk bidrag til alle de kommuner, der ønsker at give deres politiske og administrative organisering på landdistriktsområdet et servicetjek med henblik på at optimere indsatsen.
I rapporten fra Center for Regional- og Turismeforskning nævnes bl.a., at landdistriktsindsats og – politik fremstår som ”diffuse begreber”, hvorfor det har tendens til at udgøre et ”restfelt”. Altså alt det, der ikke er byudvikling, landbrugsudvikling og erhvervsudvikling etc.
– Landdistriktsområdet vil altid gå på tværs af forvaltningsområder og kommunale politiske udvalgsområder. Kunsten bliver at definere snitfladerne og sikre, at landdistriktsområdet kommer til at bidrage til kommunens og lokalsamfundenes udvikling – her er potentialet stort, siger Steffen Damsgaard.
Desuden understreger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, at der er behov for en bedre koordinering mellem aktørerne, idet der er et stort potentiale for forskellige samarbejder mellem kommune og lokalsamfund gennem det, der ofte betegnes samskabelse mellem kommune og civilsamfund.
– Der findes i dag ikke en overordnet statslig ramme på landdistriktsområdet, som kan understøtte en øget kommunal indsats på landdistriktsområdet i samskabelse med civilsamfund. Dertil mangles der ressourcer til at gennemgå og justere den interne politiske og administrative/forvaltningsmæssige organisering. Det har den naturlige konsekvens, at der i et stramt kommunalt budget ikke direkte kan allokeres midler til indsatsen, og at der er forskel fra kommune til kommune, hvad angår muligheden for at prioritere de nødvendige ressourcer til området.
Christiansborg bør understøtte landdistriktsindsats
Formanden mener, at første skridt forud for prioritering af nationale ressourcer til området bør være, at Center for Regional- og Turismeforskning, KL og Landdistrikternes Fællesråd præsenterer rapportens resultater for landdistriktskommunerne samt faciliterer en drøftelse i kommunerne omkring samarbejdet med lokalsamfundene og organiseringen politisk og administrativt med fokus på erhvervsudvikling.
Center for Regional- og Turismeforskning peger på, at en løsning på denne udfordring kunne være, at staten etablerer hjemmel til indsatsen, måske som et led i en større landdistriktslov.
Det er en anbefaling, som gribes hos Landdistrikternes Fællesråd.
– Der er behov for, at man fra Christiansborgs side understøtter en ambitiøs landdistriktsindsats på disse områder samt stiller en ramme op for, hvordan man som lokalsamfund, kommune eller region kan bidrage til at indfri ambitionen om bringe nærheden tilbage og skabe lokal udvikling og erhvervsudvikling, lyder det fra formand Steffen Damsgaard.
Undersøgelsen har haft fokus på landdistriktsindsatsen i landets land- og yderkommuner og baserer sig på interviews med 41 landdistriktskoordinatorer i land- og yderkommuner i Danmark.
Projektets rapport indeholder flere konkrete anbefalinger og kan læses her.