Succes i skolen, på jobbet, til fritidsaktiviteten, blandt vennerne og med udseendet – det er for rigtig mange unge nødvendigt for at føle sig god nok. I en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden blandt 16-24-årige er over halvdelen enige eller meget enige i, at de kun føler sig gode nok, når de har succes på næsten alle områder af livet. Og det skaber et urimeligt hårdt pres: ”Det kan føre til rigtig meget ensomhed, hvis man ikke deler de svære ting med nogen”, siger Anna Klein, som er ambassadør for indsatsen “Sig det højt” i Psykiatrifonden.
Undersøgelsen er en forlængelse af en tilsvarende undersøgelse fra 2017 med titlen ”… Hvis jeg bare tager mig sammen”. Det var nemlig i høj grad den følelse og de tanker, de unge gav udtryk for: At de føler, at de skal toppræstere på alle livets parametre – være en dygtig elev, være god til sport, se godt ud, have de rigtige venner, den rigtige kæreste, komme ind på den rigtige uddannelse – for at føle sig gode nok. Og det gør de stadig. På nogle punkter desværre endda endnu mere markant end i 2017.
”Overvældende at skulle det hele”
Over halvdelen (56 %) af de unge i undersøgelsen er enige eller meget enige i, at de kun er gode nok, når de har succes på næsten alle områder af livet – i 2017 var det tal på knap 50 %, så det fylder desværre endnu mere nu for de unge. Og det er noget, som ambassadør for ”Sig det højt”, Anna Klein, kan nikke genkendende til:
”Det kan være rigtig svært at præstere alle steder og have fokus på så mange ting, og det kan blive helt overvældende at skulle det hele. Det er forventet af en, at man har den rigtige uddannelse, det rigtige netværk for at få et godt job, gode venner og den ”rigtige” fritidsaktivitet”, fortæller hun.
Topkarakterer, bekymring om udseende og pres fra forældre
Generelt er job og uddannelse en kilde til pres for mange unge. Hele 41 % er enige eller meget enige i, at topkarakterer på deres uddannelse er nødvendige for at få et godt liv, og 30 % føler i høj eller meget høj grad, at de kun er gode nok, hvis de kommer ind på den uddannelse eller får det arbejde, de ønsker.
Og på spørgsmålet om, hvorvidt man kan blive lige det, man vil, hvis man bare ”tager sig sammen”, er 70 % enige eller meget enige. Det tal var på 72 % i 2017, så ingen større forandring her.
Dertil viser undersøgelsen, at 44 % i høj eller meget høj grad bekymrer sig for, om deres udseende er godt nok. Og derudover er 33 % i høj eller meget høj grad bekymret for at skuffe den ene eller begge forældre ved ikke at være succesfuld nok. Alt sammen er med til at skabe et uhensigtsmæssigt pres, og dertil kommer, at en høj andel af de unge i undersøgelsen går med deres bekymringer, nederlag og sorger alene.
Sig det højt
Psykiatrifondens formand Torsten Bjørn Jacobsen ser med bekymring på tallene, der ikke har udviklet sig positivt, siden Psykiatrifonden lavede en tilsvarende undersøgelse i 2017:
”Det lægger et urimeligt hårdt pres og er både tyngende og uhensigtsmæssigt for de unge, når de føler, de skal præstere hele vejen rundt for at være gode nok. Og mange unge trækker ikke på fællesskabet og deler ikke det, der er svært at tale om, med andre – blandt andet fordi de oplever, at alle andre bare har styr på det hele, og at det er dem selv, der er noget galt med. Det kan føre til ensomhed, skam og skyld. Og det kan føre til mistrivsel, som kan slå rod og udvikle sig til det værre, hvis vi ikke taler om den”, forklarer han, og ambassadør for ”Sig det højt”, Anna Klein, supplerer:
”Det kan skabe rigtig meget ensomhed, hvis man ikke deler de svære ting med nogen. Hvis vi var mere åbne omkring de svære ting, ville det være nemmere at være i verden”.
Se mere og find hele undersøgelsen på www.psykiatrifonden.dk/sig-det-højt