Site icon 24NYT

Nye ordblindelærere kan løfte børns skolegang

Lennart Dlublatz, Lærer på Efterskolen Smededal og Minna Nørgaard Bruun, Lektor på Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole har netop uddannet sin første, men bestemt ikke sidste, ordblindelærer. Og det er godt nyt for børn og unge med ordblindhed, som får en bedre skolegang, når de bliver støttet med hjælpemidler og individuelle indsatser.

I hver dansk skoleklasse er der statisk set en eller to elever, som i løbet af deres skolegang bliver diagnosticeret med ordblindhed. Indtil videre har lærerne til de ordblinde elever i store træk kun fået hjælp og vejledning af lærere med en efteruddannelse som læsevejleder – men det er ved at ændre sig. For nogle år siden fik de danske professionshøjskoler nemlig godkendt en uddannelse som ordblindelærer, og nu er de første færdiguddannede lærere på vej ud til landets skolebænke. Det kan gøre en stor, positiv forskel for de ordblinde elever, fortæller Minna Nørgaard Bruun, der er lektor på Københavns Professionshøjskole og fagansvarlig for Ordblindelæreruddannelsen.

”For den enkelte elev er det forskellen på, om man hver dag oplever, man ikke kan lykkes med det, man bliver stillet overfor, eller om man hver dag oplever, at man godt kan lykkes og deltage. Nogle gange er det små justeringer, der skal til, for at få de ordblinde elever med, men det ved lærerne ikke nødvendigvis. Heller ikke de dygtige, velmenende lærere,” fortæller Minna Nørgaard Bruun.

De nye ordblindelærere bliver uddannet til at få øje på, teste og hjælpe de ordblinde børn, men også til at hjælpe deres lærere med at tilpasse undervisningen til elevernes individuelle behov og gøre brug at de læse- og skriveteknologier, der findes.

”Der er ikke bare én pakke, der passer til at alle ordblinde elever. Det får ordblindelærerne blik for, så de kan tilpasse indsatser ud fra eleverne individuelle behov og koble dem med teknologi, der gør eleverne så gode som muligt til at skrive og læse på egen hånd. Det handler altså både om et behov for kompensation og om udviklingen af egen færdigheder,” forklarer Minna Nørgaard Bruun og tilføjer, at det skaber tryghed hos både børn og forældre, når der er en lærer i skolen, som ved, hvad skolen gør, og kan følge med i børnenes udvikling.

”Ordblindelæreren kan også give børnene en forklaring på deres læse- og skrivevanskeligheder, så det ikke er noget, der får lov til at fylde og udvikle sig til tanker som ’er der noget galt mig, er jeg dum, når jeg har svært ved noget, der er nemt for andre?’” fortæller Minna Nørgaard Bruun.

Vigtigt at ordblinde bliver set

Uddannelsen til ordblindelærer er en diplomuddannelse til allerede uddannede lærere, og den første af slagsen fra Københavns Professionshøjskole er Lennart Dlubatz. Han underviser i dansk, tysk og friluftsliv på Efterskolen Smededal.

”Vi har løbende ordblinde elever, både nogle, der er testet tidligere, og nogle, der kommer og bliver testet i løbet af året,” fortæller Lennart Dlubatz, som tidligere ofte stod med et testresultat, der konstaterede, en elev var ordblind – uden nogen dog af den grund rigtigt vidste, hvad de skulle gøre ved det.

”Nu kan jeg vejlede lærergruppen i forhold til at skabe deltagelsesmuligheder for de ordblinde elever. Det handler blandt andet om at bruge læse- og skriveteknologier og alle de digitale ting, der kan kompensere for ordblindhed. Men det er ikke nok at give eleverne redskaberne – vi skal også tilpasse undervisningen, så de faktisk får dem brugt, og det skal gøres på forskellige måder i de forskellige fag,” fortæller Lennart Dlubatz.

Han møder ofte elever, der kommer og fortæller, de er ordblinde, og at det er derfor, de ikke kan det ene eller det andet.

”De har en fortælling om sig selv, hvor ordblindheden indgår, men de har sjældent nogen ide om, hvilket spektrum af ordblindhed de har, fordi de ikke har arbejdet med det. Nogle er testet meget sent og har ikke tillært sig at bruge hjælpemidler og kompensere for deres udfordringer. Det er vigtigt, at der er nogle, der ser dem og har tid til at hjælpe dem med at finde ud af, hvad de kan gøre, så vi kan skabe et trygt miljø for dem på skolen,” fortæller Lennart Dlublatz.

 

Tidlig indsats og teknologi virker

Der er stor efterspørgsel på den ny diplomuddannelse til ordblindelærer, og nogle kommuner sender også en lærer fra hver skole afsted i samlet flok for at løfte indsatsen til de ordblinde elever bredt og tidligt. Og det giver god mening, pointerer Minna Nørgaard Bruun.

”Der er cirka syv procent af eleverne, som er ordblinde, men det er ikke muligt at konstatere det før tidligst fra tredje klasse. Samtidig har vi undersøgelser, der viser, at de indsatser, man laver i første klasse, har større effekt end dem, man laver i tredje klasse. Der er altså et vindue for, hvornår de forebyggende indsatser er mest effektive, og derfor betyder det meget, hvis læsevejledere og ordblindelærere på skolen sammen kan lave en kvalificeret tidlig indsats,” forklarer hun.

De nye ordblindelærere vil typisk arbejde tæt sammen med både eleverne og de forskellige lærere omkring eleverne, som også skal hjælpes til at justere den måde, de arbejder på.

”Der er flere og flere funktioner, der kan hjælpe de ordblinde elever, men de bliver slet ikke udnyttet godt nok,” siger Minna Nørgaard Bruun.

For hvor eleverne før skulle bruge en fysisk rygsæk med hjælpemidler, kommer hjælpen i dag i langt højere grad fra almene funktioner, der ligger i apps og tekstbehandlingsprogrammer. Men de ordblinde er ofte overladt med ansvaret for at få det til at virke selv.

”De har måske fået et kort kursus, som de selv skal omsætte i deres undervisning hos en lærer, der ikke kender noget til det. Og den opgave er for stor. Derfor er der brug for nogle, der kan lave det omsætningsarbejde og hjælpe skolens lærere med, hvad de skal gøre i deres undervisning for at udnytte de teknologiske muligheder for, at ordblinde elever kan gøre noget andet end de andre,” fortæller Minna Nørgaard Bruun.

Exit mobile version