En række nye tiltag skal forebygge psykiske belastningsreaktioner i politiet, som har besluttet at styrke sin psykologtjeneste markant.
En VIVE-rapport fra september 2020 viser bl.a., at politiarbejde i løbet af de senere år har ændret karakter og er blevet mere krævende og psykisk belastende. Rigspolitiet har derfor i den seneste tid haft øget fokus på at forbedre indsatsen over for politifolk, der har brug for psykologbistand m.v. Nu styrkes denne indsats yderligere.
“Der er elementer i politiarbejdet, som kan være psykisk hårde og belastende. Det kan være enkeltstående hændelser, men det kan også være bestemte opgaver, som gradvist tynger mere og mere, hvis man ikke får dem håndteret løbende. Samtidig er det meget individuelt, hvordan den enkelte kollega oplever og reagerer på belastningen. Vi skal tage hånd om vores ansatte i hverdagen, og derfor styrker vi nu vores psykologtjeneste markant, ligesom vi indfører en række nye tiltag,” siger rigspolitichef, Thorkild Fogde.
Styrkelsen indebærer blandt andet:
- At Politiets Psykologtjeneste udvides fra 14 til 21 psykologer,
- At der fremover afholdes flere psykologiske debriefinger,
- At der indføres regelmæssige individuelle statuscheck for de unge betjente i beredskabet,
- At der gives flere tilbud om supervision,
- At der indføres en landsdækkende 24/7 vagtordning med politiets egne psykologer.
Det glæder Politiforbundets formand, Heino Kegel, der udtaler:
”Det er vigtigt, at vi har et godt sikkerhedsnet, der kan gribe kollegerne, når de i arbejdssammenhæng oplever noget voldsomt, som de skal have hjælp til at bearbejde.”
Rigspolitiet og koncernledelsen vil løbende have fokus på, at de tilbud, der gives til ansatte i politiet, der har brug for støtte og hjælp, er tilstrækkelige og tidssvarende.
“Voldsomme hændelser i en ung politibetjents karriere kan med tiden sætte sig spor. Derfor styrker vi nu vores psykologtjeneste og rækker systematisk hånden ud til de unge betjente i beredskabet, så vi i fællesskab kan samle op på summen af de oplevelser, der ellers måske kan give belastningsreaktioner senere i livet,” siger HR-direktør Lene Vejrum.