Før flettede de julestjerner på cellen dagen lang, nu bliver de tilbudt varieret beskæftigelse. Det har gjort stor forskel i udvisningsafdelingen i Nyborg Fængsel.
”Jeg vil male løven!” Sådan råbte en indsat ivrigt, da der første gang blev uddelt mandalaer – tegninger til farvelægning – på afdelingen for udvisningsdømte i Nyborg Fængsel. Det skete i forbindelse med et nyt beskæftigelsestiltag.
Det var ikke lige den reaktion, værkmester Thomas Therkildsen havde regnet med fra en stærkt kriminel, selvom han godt vidste, at stemningen ikke kunne blive meget tungere på afdelingen, end den var i forvejen.
”Der var en temmelig konfliktfyldt stemning, og den eneste beskæftigelse, de indsatte havde, var at flette julestjerner. Det tager man skade af til sidst,” siger Thomas.
Han fortæller, at manglen på værkmestre har sat fængslet under pres, når det gælder meningsfuld beskæftigelse. Derfor er man blevet nødt til at tænke i nye baner.
“Jeg kan ikke køre et værksted alene, og vi mangler syv værkmestre, så vi har fået lov til at køre et beskæftigelsesprojekt med hjælp udefra.
Trækker på de indsattes egne ressourcer
Det er ergoterapeut Sarah Asmussen, der kører beskæftigelsesprojektet sammen med Thomas Therkildsen.
Projektet begyndte i april, hvor Sarah Asmussen blev bedt om at tilrettelæggelse et beskæftigelsesprogram, der skulle dæmme op for den pressede stemning. Det første Sarah gjorde var at afdække, hvilke interesser og ressourcer, de indsatte havde. På baggrund af det har hun sammensat ugeskemaer med én aktivitet om formiddagen og én om eftermiddagen.
”Det var vigtigt for mig at kunne trække på de ressourcer, vi allerede har blandt de indsatte. For eksempel er der to, der er personlige trænere, og de lavede træningsprogrammer til de andre,” siger Sarah.
I ergoterapeutens øjne er relationsarbejdet en mindst lige så vigtig del af projektet som selve beskæftigelsen.
”En af grundene til, at det fungerer er, at Thomas og jeg involverer os i aktiviteterne og de indsatte. Vi taler med dem om, hvad de laver og spiser sammen med dem, når de laver mad.
Blandt aktiviteterne er fodbold, madlavning og kreative projekter som akrylmaleri og farvelægning af mandalaer. Hvis ikke man vil være med i en aktivitet, skal man stadig flette julestjerner på cellen.
Da fagbladet besøger afdelingen, dufter der af mad i hele afdelingen og en gruppe indsatte er i fuld gang i køkkenet. Da Sarah spørger, om de vil vise noget af det, de har malet, skynder flere af dem sig ind på cellerne og kommer stolte tilbage med billeder.
Et skridt i den rigtige retning
I Thomas Therkildsens øjne viser beskæftigelsesprojektet, der kører frem til oktober, hvor vigtig resocialisering og relationsarbejde er.
”Én ting er, at stemningen og tonen mellem indsatte og ansatte har ændret sig markant. Der er også mere ro på sidst på dagen, fordi de har brugt sig selv både mentalt og fysisk. Jeg kan desuden se, at brugen af hovedpinepiller og antallet af anmodningsceller er faldet, og det tror jeg, er fordi, de rører sig mere og er mindre rastløse,” siger han.
Før i tiden drev Thomas Therkildsen et tømrerværksted og så, hvor meget det kunne rykke. Et midlertidigt beskæftigelsesprojekt er ikke det samme, men et skridt på vej i den rigtige retning i værkmesterens øjne.
”I den ideelle verden havde vi et værksted, hvor man kunne arbejde kreativt. Men når det ikke er en mulighed, er det her projekt en god løsning. Det gør en forskel,” siger han og frygter lidt for, hvad der sker, når projektet stopper til oktober.
Det kan kun lykkes at drive værksteder, hvis der bliver ansat flere værkmestre, så det håber Thomas på.
Jeg synes, vores projekt er et bevis på, at hvis man er lidt smart, så laver man noget andet end julestjerner. For alles skyld. Jeg har i det her projekt set indsatte være helt afvisende og så langsomt åbne sig og flytte sig. Det er det, der gør, at jeg er glad for at gå på arbejde. Muligheden for at rykke folk,” siger han.