Site icon 24NYT

Nyt fra politiet om rådhusbrand

I forbindelse med branden onsdag nat på rådhuset i Grenaa har Østjyllands Politis teknikere undersøgt stedet. De foreløbige undersøgelser viser, at der sandsynligvis er tale om en påsat brand i forbindelse med et indbrud.

Konkret tyder det på, at en ukendt gerningsmand var trængt ind fra et endnu ukendt sted på rådhuset og gennemrodede flere kontorer for værdier. Om der er stjålet noget, har politiet endnu ikke et overblik over. I forbindelse med indbruddet var der opstået brand, præcist hvor og hvordan vides ikke endnu.

Østjyllands Politi har igen i dag en tekniker på stedet for endeligt at fastslå, om branden var påsat, og følge eventuelle spor, der måtte være.

Østjyllands Politi har siden branden fået enkelte henvendelser med mulige tip, som undersøges nærmere. Politiet hører fortsat gerne fra borgere, der kan have oplysninger i sagen på 114

Exit mobile version