Nyt i drabssag

En 44-årig mand er onsdag blevet idømt 12 års fængsel for den 9. december 2020 at have knivdræbt sin 45-årige samlever i Skalkendrup i Nyborg Kommune.

Retten fandt det bevist, at den nu dømte var skyldig i at have påført kvinde de læsioner, hun døde af.

”Jeg er meget tilfreds med resultatet, hvor retten har delt anklagemyndighedens opfattelse af sagens beviser. Den udmålte straf på 12 års fængsel er helt i overensstemmelse med det normale strafniveau i sager om drab i førstegangstilfælde, således som det  også var anklagemyndighedens påstand i den her sag”, siger anklager Andreas Dahl fra Fyns Politi.

Den 44-årige mand blev varetægtsfængslet efter dommen. Han udbad sig betænkningstid til om, hvorvidt han vil anke dommen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)