Nyt i drabssag: 48-årig kvinde sigtet

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi fremstiller i dag en 48-årig kvinde i forbindelse med sagen, hvor en 51-årig mand blev fundet død i et rækkehus i Herning tirsdag formiddag.

Midt- og Vestjyllands Politi fandt tirsdag formiddag en 51-årig mand død på dennes bopæl på Lupinens Kvarter i Herning. Omstændighederne omkring liget gjorde, at politiet betragtede dødsfaldet som mistænkeligt, og efterforsker det nu som en drabssag.

Tirsdag ved 14-tiden blev en 48-årig kvinde anholdte i forbindelse med sagen. Kvinden bliver fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Herning kl. 12.00, sigtet for medvirken til manddrab. Anklagemyndigheden begærer dørlukning.

Yderligere en person er anholdt, men forventes løsladt efter afhøring, da der ikke er fundet grundlag for at fremstilling i grundlovsforhør.

 

Politiet efterlyser fortsat den 38-årige Sam Alimalayeri.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)