Nyt i sag om fangflugt

Politiet har nu anholdt begge personer, der flygtede fra Renbæk Fængsel i slutningen af april måned. En 24-årig mand blev anholdt mandag på Fyn.

Syd- og Sønderjyllands Politi har i en koordineret indsats med Fyns Politi anholdt en 24-årig mand, der flygtede fra Renbæk Fængsel i Tønder Kommune natten mellem den 26. og 27. april.

Anholdelsen skete mandag uden dramatik i en lejlighed i Odense.

Den 24-årige skal nu fortsætte afsoningen, ligesom han er sigtet for undvigelsen.

Med den seneste anholdelse er begge personer, der flygtede fra fængslet samtidig, nu anholdt.

En 19-årig mand blev anholdt tirsdag den 7. juni, også i Odense.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)