Nyt kast fra motorvej!

Fyns politi modtog, den 28. august 2018 kl. 2105 en anmeldelse fra en billist, der kørte på den Fynske motorvej E20. Anmelderen oplyste, at da han passerede under broen ved Ravnebjerggyden, blev der kastet en genstand fra broen, der ramte bilens tag.

I forbindelse med den videre efterforskning anmoder Fyns politi om bistand fra offentligheden.

Fyns politi ønsker at tale med alle personer, som har opholdt sig i naturområdet vest for Ravnebjerggyden, langs den nordlige del af den Fynske motorvej, på givent tidspunkt mellem, den 25. august og den 28. august 2018. Politiet anmoder om, at man henvender sig uanset om man har observeret noget i relation til hændelsen.

Fyns politi ønsker endvidere at tale med billister, der under kørslen på motorvejen passerede broen ved Ravnebjerggyden, den 28. august 2018 i tidsrummet fra kl. 2000 til kl. 2200, hvis man mener, at have gjort iagttagelser af personer eller genstande, som man mener kan være interessant i relation til hændelsen. Fyns politi ønsker ligeledes at tale med billister, der kan have påkørt genstande på motorvejen ved Ravnebjerggyden i nævnte tidsrum.

Der henvises til vedhæftede kortudsnit over området.

Henvendelse skal ske til Fyns politi på tlf. 114 eller mail fyn@politi.dk

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)