Nyudnævnt professor sætter spot på børnelitteratur for fremtiden

Når professor Nina Christensen forsker i børnelitteratur på Aarhus Universitet sker det på tværs af medier, på tværs af landegrænser og på tværs af historien. Det sker i konstant dialog med praktikere og beslutningstagere. Hun inviterer derfor alle interesserede til tiltrædelsesforelæsning den 18. januar.

”Børns litteratur og medier, er noget af det, der er mest interesse for i offentligheden, og som flest har holdninger om, men det er ikke det, der er mest forskning i”, forklarer den nyudnævnte professor i Børnelitteratur Nina Christensen, der også er centerleder for Center for Børns Litteratur og Medier på Aarhus Universitet. Hun holder tiltrædelsesforelæsning den 18. januar under overskriften: ”Børnelitteraturforskning for fremtiden. Aktuelle spørgsmål omkring børns litteratur og medier.” Hun vil blandt andet bruge sin tiltrædelsesforelæsning til at række ud til de mange beslutningstagere på området.

”Der tages beslutninger om børns litteratur og medier hele tiden for eksempel i undervisnings- og kultursektoren, hvor der diskuteres, hvorvidt der skal bruges midler på bøger eller midler på digitale udtryk. Jeg vil gerne opfordre til, at man går i dialog med forskningen og sikrer, at der er et vidensgrundlag for at tage disse beslutninger. ”

Historiske svar på de moderne spørgsmål

Nina Christensen vil til sin tiltrædelsesforelæsning tage fat på nogle af de aktuelle spørgsmål, der bliver stillet fra offentligheden og kæde dem sammen med de spørgsmål, der er internt i forskningsfeltet. Her hører blandt andet spørgsmålet om forholdet imellem det digitale og det analoge, og hvordan bogen som medie spiller sammen med andre medier.

”Et indlysende eksempel på en bog som et medie mellem medier er Harry Potter. Den startede som bog, og så har den bredt sig til hjemmesider, drama, film, computerspil og meget andet. Den udvikling har gjort os forskere, der er historisk interesseret opmærksom på, at den udvikling har der været tidligere. H.C. Andersen skrev også sine fortællinger og digte om til en masse forskellige medier og forskellige målgrupper. Så jeg er også meget optaget af, at den udvikling vi ser i dag, får os til at kaste et blik på den historie, der har været.

Indflydelsen fra den internationale børnelitteratur er et andet fokusområde, der optager Nina Christensen.

”Vi så igen med Harry Potter, at børn begyndte at læse på engelsk, hvilket har betydet, at der på biblioteket i dag i højere grad købes bøger på engelsk til børn. Så hele det transnationale område og dialogen mellem den internationale indflydelse og den danske produktion interesserer mig. Så kort sagt har jeg tre områder jeg gerne vil komme ind på: dialogen mellem bogen og andre medier, dialogen mellem det aktuelle og det historiske samt dialogen mellem det nationale og det internationale.”

Dansk børnelitteratur er litteratur uden tabuer

At Nina Christensen er den eneste professor på sit område vidner om, at det er en snæver forskerkreds. Det betyder også, at det er et meget internationalt område, fordi flere af Nina Christensens nærmeste samarbejdspartnere sidder i Tyskland, USA, Sverige, Norge eller England. Så selv om den gode kollegasnak over kaffen nogle gange foregår over Skype og på tværs af Atlanten, så er den vigtig.

”Mange spørgsmål i børnelitteraturen er globale. Diskussionen omkring forholdet mellem det digitale og det analoge og litteratur over grænser, det er ikke noget, vi er alene med. Vi er alle underlagt globale markeder og globale medieudviklinger.”

Nina Christensen pointerer, at den internationale dialog bidrager til en skærpelse af den danske børnelitteratur. Ofte ved vi nemlig ikke, hvad der er kendetegnende ved den danske børnelitteratur, før nogen spørger ind. Og det oplever Nina ofte:

”Jeg er blevet spurgt utroligt mange gange, hvorfor dansk børnelitteratur er så udfordrende. Der var engang en fransk forsker, som skrev, at dansk børnelitteratur er litteratur uden tabuer, fordi der er ingen grænser for, hvilke emner vi tager op i børnelitteraturen, hvad enten det er om død, seksualitet eller ved at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter. Og så må vi heller ikke glemme humoren, forklarer Nina Christensen og henviser til, at mange især amerikanere fx bliver overrasket over forsiden til en bog som ”Mustafas kiosk”, eller nordiske læsere over hvor meget der bliver bandet i Vitello-bøgerne. Her tyr Nina Christensen igen til historien for at forklare de moderne tendenser.

”Der er en lang tradition i Danmark for en antiautoritær barndomsopfattelse. Den går tilbage til oplysningstraditionen i 1700-tallet, hvor barnet skal ud og se verdenen, sanse og erkende den selv. Den styrkes igen med H.C. Andersen og får et boost i 60’erne, hvor det bliver tydeligt, at børnelitteraturen bygger på en opfattelse om barnet som et tænkende væsen, og at litteraturen skal give barnet mulighed for, at danne sin egen opfattelse af ret og forkert, og hvad der er et godt og et mindre godt samfund.”

Hvad er temaerne i fremtidens børnelitteratur?

Professorens bud på, hvordan fremtidens børnelitteratur kommer til at se ud består af en videreudvikling af barnet som et kompetent tænkende væsen, og derfor vil vi også i børnelitteraturen se flere spørgsmål end svar.

”Mit bud er, at der bliver flere samfundsmæssige spørgsmål, der kommer til at fylde i litteraturen end før som for eksempel klimaspørgsmål og migration, men også en del flere psykologiske spørgsmål omkring køn og identitet og individet som skrøbeligt. Jeg tror, jeg vil sige, der er flere spørgsmål, end der er svar i børnelitteraturen, og der lægges i højere grad op til, at man som barnelæser selv tager stilling.”

Ifølge Nina Christensen fylder de samfundsmæssige spørgsmål ikke blot mere, de gøre det også på en ny måde. Børnelitteraturen er ikke længere et opdragelsesredskab med klare anvisninger.

”Selv var jeg barn i 70’erne, og der var ret klare anvisninger for, hvordan vi skulle forandre verden. Det var en mere fløjpolitisk diskussion. Det er det ikke i dag. Der lægge mere op til den personlige stillingtagen end til den fælles kamp.”

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb