Ørsted tester om havvindmøllefundamenter kan gøres til sikre levesteder for koraller

Visuel fortolkning af korallers fremtidige vækstmuligheder på havvindmøllefundamenter. Billedet er ikke en videnskabelig illustration af korallernes mulige omfang, art eller størrelse.

Ørsted vil forsøge at dyrke koraller på havvindmøllefundamenter for at undersøge, om det kan bidrage til at redde verdens koralrev. Til sommer afprøver selskabet konceptet i Taiwans tropiske farvande sammen med lokale partnere. Forsøget er aldrig gjort før, og målet er at afgøre, om det er muligt at dyrke koraller på havvindmøllefundamenter, og at vurdere den potentielle positive biodiversitetseffekt ved at opskalere initiativet.

Ifølge FN’s miljøprogram er verdens koralrev hjemsted for ca. 32 % af havets planter, dyr og andre arter og er direkte eller indirekte til gavn for 1 milliard mennesker verden over. Men den globale opvarmning medfører stigende temperaturer i havoverfladen, som kan forårsage koralblegning. Og det udgør en trussel mod tropiske koralrevs økosystemer og forværrer dermed den globale biodiversitetskrise.

Klimaforandringerne er en af hovedårsagerne til tab af biodiversitet, og en betydelig udbygning af havvind er afgørende for at håndtere disse tætforbundne kriser. Regeringer rundt om i verden planlægger en omfattende udbygning af den grønne energiinfrastruktur til havs, og hvis det gøres rigtigt, mener Ørsted, at udbygningen af havvind, som er nødvendig for at bekæmpe klimaforandringerne, også kan integrere løsninger, der understøtter og øger biodiversiteten i havet. Derfor har verdens mest bæredygtige energiselskab sat et mål om, at alle nye grønne udviklingsprojekter, der idriftsættes, skal have en netto-positiv indvirkning på biodiversiteten senest i 2030.

Ud over sin indsats for at efterlade naturen i bedre stand end tidligere er Ørsted, som er verdens førende udvikler af havvind, også i gang med at udforske nye innovative måder at beskytte og øge biodiversiteten på. ReCoral by ØrstedTM er ét eksempel på, hvordan selskabet forsøger at gøre dette. Formålet med projektet er at implementere en ikke-invasiv tilgang til indsamling af overskydende koralæg, som skylles op på land, og dyrke sunde koralkolonier på fundamenterne i nærliggende havvindmølleparker.

LÆS OGSÅ:  Eksplosiv stigning i danskere der tager ulovlige koraller hjem fra ferien

Idéen
Høje overfladetemperaturer på lavt vand kan medføre koralblegning. I vandet omkring havvindmølleparker, som ligger længere ude på havet, er temperaturerne mere stabile, da vertikal opblanding af vandsøjlen forhindrer ekstreme temperaturstigninger.

Den innovative idé bag ReCoral er, at de relativt stabile vandtemperaturer i områderne omkring havvindmølleparker vil nedsætte risikoen for koralblegning og gøre det muligt for sunde koraller at vokse på vindmøllefundamenter. Korallerne vil blive dyrket tæt på havoverfladen for at sikre, at de får tilstrækkeligt sollys.

I 2020 gik havbiologer og specialister i Ørsted sammen med koraleksperter fra den private sektor og den akademiske verden om at modne og teste konceptet. I 2021 dyrkede ReCoral-teamet for første gang unge koraller på undersøiske stål- og betonsubstrater på et testanlæg ved en havnekaj.

I juni i år går man i gang med at afprøve konceptet i åbent farvand på fire forskellige vindmøllefundamenter ved Greater Changhua-havvindmølleparkerne i Taiwan.

Mads Nipper, koncernchef og administrerende direktør i Ørsted, siger: “Hvis vi skal sætte en stopper for klimaforandringerne og skabe en bæredygtig fremtid for kloden, dens økosystemer og mennesker, skal vi sætte fart på den grønne omstilling. Regeringer rundt om i verden forbereder en markant udbygning af havvind, og jeg er sikker på, at hvis det gøres rigtigt, kan udbygningen af havvind understøtte og øge biodiversiteten i havene.” Han fortsætter: “Hvis vi lykkes med ReCoral, og konceptet viser sig at være skalerbart, kan dette innovative tiltag fra Ørsteds side få en betydelig positiv indvirkning på biodiversiteten i havene.”

Samarbejder med koraleksperter
Ørsted samarbejder med Penghu Marine Biology Research Center i Taiwan, og de har sammen udviklet en ikke-invasiv metode til dyrkning af koraller, reagensglasbefrugtning, transport og vedhæftning af larver på vindmøllefundamenter. Frem for at fjerne noget fra eksisterende koraløkosystemer består den ikke-invasive ReCoral-metode i at indsamle overskydende klumper af koralæg, der bliver skyllet op på land, og som ellers ikke ville overleve.

LÆS OGSÅ:  Eksplosiv stigning i danskere der tager ulovlige koraller hjem fra ferien

Hern-Yi Hsieh, direktør for Penghu Marine Biology Research Center, siger: “Vi er glade for at deltage i dette fantastiske initiativ og samarbejde med verdens vigtigste aktør inden for havvind. Miljøbeskyttelse og biodiversiteten i havene vil stadig være et af de vigtigste emner for verden i det kommende årti. Det er dejligt at se, at Ørsted ud over sit fokus på at levere grøn energi også lancerer dette koralprojekt her i Taiwan for at fremme miljøet. Det er en stor ære for os at deltage i projektet, og vi ser frem til flere af den slags initiativer i fremtiden.”

Hvis konceptet viser sig at være en succes, vil Ørsted undersøge mulighederne for at opskalere initiativet med det ultimative formål at bruge yderligere korallarver fra havvindmølleparker til at genoprette og styrke truede kystnære revsystemer.

ReCoral-konceptet vil kunne anvendes på alle slags fundamenter i tropiske farvande rundt om i verden. Ørsted vil dele sine erfaringer og de teknikker, som ReCoral-teamet udvikler, med andre, der beskæftiger sig med beskyttelse af koralrev, og med andre udviklere af vindmølleparker. Forventningen er, at resultaterne vil være nyttige, uanset om ReCoral-pilotprojektet lykkes.

Du kan læse mere om ReCoral by ØrstedTM, og hvordan metoden adskiller sig fra andre tilgange til genopretning af koralrev, her: https://orsted.com/sustainability/our-priorities/nature/recoral.

Tidslinje
2018: Ørsted begyndte at udvikle ReCoral-projektet.
2019-20: Konceptets tekniske og økologiske aspekter blev modnet, herunder metoderne til indsamling og vedhæftning af korallarverne.
2021: Penghu Marine Biology Research Center gennemførte en pilottest ved hjælp af overskydende koralæg, der blev indsamlet langs Pescadorernes kyster i Taiwan. Koralæggene blev udviklet til larver i et af forskningscentrets laboratorier på land og placeret på undersøiske stål- og betonsubstrater på et testanlæg ved en havnekaj.
2022: I juni vil Ørsted teste konceptet og forsøge at placere larverne og dyrke sunde koraller på fundamenterne på selskabets Greater Changhua 1 Havvindmøllepark, der ligger 35-60 kilometer ud for Taiwans kyst. I forsøget anvendes der 1 m2 store områder på fire forskellige fundamenter.

LÆS OGSÅ:  Eksplosiv stigning i danskere der tager ulovlige koraller hjem fra ferien

Netto-positiv biodiversitetspåvirkning
Ørsted har en ambition om, at alle grønne udviklingsprojekter, som selskabet sætter i drift, skal have en nettopositiv biodiversitetspåvirkning senest i 2030. En netto-positiv biodiversitetspåvirkning er et målbart bidrag, der forbedrer biodiversiteten generelt og efterlader naturen i bedre stand end tidligere. De uundgåelige påvirkninger minimeres og reduceres, og der tages aktive skridt ud over dette for at styrke biodiversiteten og reparere de økosystemer, der i øjeblikket er truet af både klima- og biodiversitetskrisen. Læs mere om Ørsteds ambition om netto-positiv biodiversitetspåvirkning her. Ørsteds havvindmølleparker skader ikke naturligt forekommende koralrev, og Ørsteds biodiversitetsambition er ikke afhængig af, at ReCoral leverer en nettopositiv indvirkning  biodiversiteten i Greater Changhua-havvindmølleparkerne, men projektet vil bidrage med vigtig læring om, hvordan Ørsted og andre kan hjælpe med at beskytte og øge biodiversiteten.

Greater Changhua 1 Havvindmøllepark
Greater Changhua 1, som er en del af de tilsammen 900 MW store Greater Changhua 1 og 2a-havvindmølleparker, har en samlet kapacitet på 605 MW og er ejet af Ørsted (50 %) og Caisse de dépôt et placement du Québec (CDPQ) og Cathay PE, som tilsammen ejer 50 %.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)