Ørstedsparken til Tivoli

Debatindlæg på 24NYT er alene udtryk for forfatterens holdning.

Af Finn Rudaizky, medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune samt spidskandidat for Dansk Folkeparti 

I forbindelse med den kommende overdækning af Vesterport, kommer der et grønt park-lignende forløb. Det vil gå hele vejen fra Axel Torv foran Tivoli via pladsen mellem Palads og cirkusbygningen – og videre af det stykke af Hammerichsgade, som vi lukker for biler, frem til H.C. Andersens Boulevard.

Desværre ender det grønne på Jarmers Plads, som har et lige lovlig gråt skater-udtryk. Jeg kunne godt bruge et lidt grønnere udtryk, så vi kan få skabt et flot parkforløb hele vejen ind i Ørstedsparken.

Det vil jeg gerne opfordre Realdania til at tage op. Det er nemlig dem, der har anlagt pladsen.

Så er jeg i øvrigt åben for at finde ud af, om der skal laves en ny indgang til parken, så vi trækker hele parken meget tættere ind til centrum.

Det vil binde de gamle volde sammen på en ny og spændende måde, så Københavnerne får et nyt sted til en søndagsudflugt a la en tur på Kastellets volde.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)