Først skulle den koste 10 millioner. Dernæst 20 millioner. Nu anmoder regeringen om yderligere 12 millioner kroner til den kritiserede Smittestop-app, skriver Berlingske.
”Det undrer ikke dataekspert og ekstern lektor på CBS, Per Østergaard Jacobsen, at regeringen vil bruge flere penge på Smittestop-appen. Selv om budgettet for appen blegner lidt ved siden af kuldsejlede offentlige IT-projekter gennem tiden, så er det ikke første gang, at budgetterne for statens IT-projekter er på himmelflugt.
’Sådan et projekt bliver jo altid dyrere, fordi man ikke gør det rigtigt fra starten af. Det er helt klassisk med offentlige IT-projekter, fordi det skal gå hurtigt. Så tager man nogle løsninger hos nogle leverandører, hvor man laver nogle meget rigide aftaler, og så ender det ofte sådan, at det i virkeligheden ikke var sådan, det skulle være’, siger Per Østergaard Jacobsen”.
24NYT: I disse år spørger mange, hvor ressourcerne bliver af. Hvorfor sygeplejersker, politibetjente, læger, pædagoger og lærere bliver færre og skal løbe hurtigere. Der er jo afsat lige så mange penge til dem nu, som der var for 10 eller 20 år siden. Der er imidlertid ingen, der stiller spørgsmålstegn ved, når politikere proklamerer, at der skal udvikles nye og smarte systemer til sygehusvæsen, skoler, politi osv. For det er jo udvikling, og der er ikke nogen, der er mod udvikling, vel?
Vi skal gøre tingene smartere og med færre medarbejdere. Det er det, IT-programmerne kan. Problemet er, at det er dem med de varme hænder, der bliver sparet væk. I stedet skal der ansættes IT-folk til at udvikle og vedligeholde de smarte programmer, og uddanne og yde support til brugerne.
Københavns Kommune og Politiet har hver ca. 400 IT-medarbejdere ansat. Region Midtjylland har ca. 430 IT-medarbejdere, og det er endda i den lave ende af skalaen, idet Region Hovedstaden ville kunne ansætte yderligere 770 sygeplejersker, hvis de brugte lige så få midler på IT som de øvrige regioner.
Politiets kasserede sagsstyringssystem Polsag kostede 500 mio. kr. at udvikle.
I 2019 blev et IT-system forkastet, inden det blev taget i brug, da Forsvaret besluttede at opgive et storstilet projekt til knap en halv milliard kroner.
Det var blot endnu et i rækken af dyre kuldsejlede og/eller forsinkede eller fordyrede projekter, der omfatter Skats inddrivelsessystem EFI, Arbejdsskadestyrelsens Proask, Forsvarets Daccis og DeMars, Beskæftigelsesministeriets Amanda, Domstolsstyrelsens Civilstraffe og Digitale Tinglysning, samt Politiets førnævnte Polsag. Syv projekter til i alt 5,5 mia. kr., hvoraf kun to programmer kom til at virke og blev implementeret.
Den digitale tinglysning endte med at overskride budgettet med 193 mio. kr. til en samlet pris på 653 mio. kr., og Forsvarets DeMars kostede skatteyderne 1,15 mia. kr. i udvikling. I 2008, tre år efter implementeringen, brugte Forsvaret 259 mio.kr. alene på konsulentbistand til DeMars, og systemet giver stadig mange ansatte grå hår i hovedet.
Hvorom alting er: Kuldsejlede offentlige IT-projekter koster samfundet milliarder, der går fra danskernes velfærd.