I USA’s offensiv for at stække Kinas teknologiske og dermed økonomiske og militære fremmarch i verden er den sociale platform TikTok snart endnu et offer.
Her er et ægte dilemma for elskere af den nærmest ubegrænsede ytringsfrihed: Er det forkert, hvis vores regering ender med at forbyde medieplatformen TikTok?
I Trykkefrihedsselskabet er der f.eks. udbredt enighed om at være imod, at EU har lukket af for den russiske stats tv-kanal Russia Today: nogle, fordi de synes, at RT er en nødvendig modvægt til ”det anglo-saksiske monopol på nyhedsstrømmen”, som Putin udtrykker det, og andre – som undertegnede – der finder det principielt forkert og i øvrigt selv-skadeligt at lukke af for selv den mest åbenlyst paranoide propaganda fra et autoritært regime.
Men kinesiske TikTok kan næppe kaldes en propagandakanal. Alligevel er TikTok’s dage formentlig talte i Vesten.
En uskyldig kakofoni?
For begyndere: Jeg spurgte min yngste, Robert på 16, hvad der er på TikTok? ”Der er ikke noget, som ikke er på TikTok,” svarede han. Og det er rigtigt. TikTok er en ulidelig kakofoni at dansende piger, forvredne ansigter, underlige tegn og gerninger i et hæsblæsende tempo, ledsaget af skrækkelig musik; men TikTok er også ganske fornuftige og humoristiske, kritiske, nogle vil endda kunne kaldes politisk ukorrekte, ultrakorte og lidt længere indslag.
Samtidig er TikTok grundigt screenet for nøgenhed, blod, våben, selvmord, narkotika osv. TikTok er med garanti mere puritansk end f.eks. YouTube.
Så hvorfor er USA ude efter TikTok? Og ikke bare USA: I Canada, New Zealand, Australien og de fleste europæiske lande forbyder de offentlige institutioner at installere TikTok-app’en, også i Danmark i Folketinget, og flere restriktioner er med garanti på vej.
Bag TikTok: kommunistpartiet
Så hvorfor skal TikTok ned med nakken? Fordi TikTok er overvejende kinesisk ejet, af det kinesiske moderselskab ByteDance. Og da der reelt ingen lovsikret privat ejendomsret eller forretningshemmeligheder eksisterer i Kina, og et hvert ”privat” eller udenlandsk firma bliver overvåget nøje, og intet firma kan afvise at udlevere data og informationer til den kinesiske stat, altså kommunistpartiet og militæret, så kan TikTok’s enorme informationsmængde havne i hænderne på det kinesiske diktatur.
Når man tilmelder sig TikTok, giver man afkald på en lang række private forhold; man siger nærmest ”ja” til konstant overvågning af sin telefon, sin gøren og laden og handlingsmønster, selv om app’en ikke er slået til. (Se TV-værten Joe Rogans gennemgang af TikTok’s betingelser)
Og vi taler om 55 millioner brugere verden over i 2018 til 1,5 milliarder i dag. Naturligvis kan den slags anvendes, og i teorien misbruges, og TikTok har da også betalt hundreder af millioner i forlig for lækager – som dog ikke er værre, end hvad f.eks. Amazon har gjort sig skyld i.
Krig pr. stedfortræder
Men hvad er det mere præcist, at TikTok har gjort sig skyld i, og som vil kunne påføre Vesten vigtige fortrædeligheder i fremtiden? Det skorter ikke på anklager fra den amerikanske kongres, tænketanke og CIA, men det hele er noget diffust. Er truslen mest hypotetisk? Alligevel bliver en total nedlukning af TikTok i USA mere sandsynlig dag for dag: i stat efter stat bliver TikTok lukket ned i administrationen, der er høringer i kongressen, og sker dét, så kommer resten af ”Vesten” med garanti til at følge efter, ligesom det er sket med den kinesiske tele-gigant Huawei, som blev effektivt lukket ude fra 5G-nettet.
Når alt kommer til alt, er der tale om en war by proxy, en krig pr. stedfortræder imod al kinesisk teknologi og telekommunikation. Det er en offensiv, som blev iværksat af Donald Trump, men som nu bliver ført med endnu større aggressiv energi under Joe Bidens administration.
Kina skal stækkes
USA’s teknologiske krigsførelse imod Kina har til hensigt at bremse Kinas globale fremmarch ved at sætte store dele af Kinas teknologiske udvikling i stå, at stække Kinas økonomiske magt og derved svække Kinas militær. Det sker ved at blokere for de mest avancerede mikrochips og semiconductors, ledere, som Kina hverken kan kopiere, selv producere, endsige udvikle, over det niveau, som findes i en PC; det kan kun ekstremt avancerede virksomheder i Taiwan, Sydkorea og Holland, og for Taiwans vedkommende er fremstillingen ved at blive flyttet til mere sikre dele af kloden. USA har gjort klart, at lande og firmaer, som direkte eller indirekte hjælper Kina med at bryde den teknologiske blokade, vil blive udsat for hårde sanktioner.
I fire årtier har Kina været søgt inddraget i den globale økonomi, og mens millioner af kinesere er blevet løftet ud af fattigdom, og Vesten er blevet oversvømmet og bestukket med billige produkter, så er forventningen om belønningen – at Kina med tiden ville omfavne demokrati, pluralisme og liberale frihedsrettigheder – blevet gjort grundigt til skamme. Kina har aldrig været mere marxistisk-leninistisk siden Mao Zedong.
Kinas globale censur
Kina har brugt sin økonomiske styrke til at amputere friheden såvel indenfor som udenfor landets grænser. Men Vesten er omsider ved at indse, at dets åbne universiteter og laboratorier har været et slaraffenland for kinesiske spioner, forklædt som studenter og forskere. Det kommunistiske styre forventer deres loyalitet. I alle vestlige lande overvåger kinesiske studenter, som er loyale over for kommuniststyret, deres medstuderende og gæsteforskere og nyhedsdækningen i værtslandet.
Litauen, Australien, Norge og Danmark er kun få blandt de lande, som er blevet mødt med trusler og økonomiske sanktioner, når de folkevalgte udtrykte holdninger om Tibet, Hongkong, Taiwan og uighurerne i Xinjiang-provinsen. Apple, Google, Linkedin, Microsoft har alle måttet lade sig censurere for at være til stede på det kinesiske marked. Filmindustrien i Hollywood har trådt forsigtigt for ikke at blive lukket ude af det enorme kinesiske biografmarked. Amerikanske fodboldhold er blevet holdt ude af kinesisk TV, indtil de udsendte en formel undskyldning, fordi spillere udtrykte sympati med demokratibevægelsen i Hongkong. Selskabet Bloomberg, ejer af Bloomberg News, censurerede sine egne journalister for at pleje moderselskabets økonomiske interesser. Akademikere med behov for at kunne besøge Kina og pleje Kina for at pleje deres karriere har måttet afpasse deres holdninger for ikke at få problemer.
Frihed eller profit?
Herhjemme har vores nye udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen talt for, at Danmark skal genoplive sit ”strategiske partnerskab” med Kina. Ifølge Den Danske Ordbog betyder ”strategisk” langsigtet planlægning, der især tager hensyn til endemålet.
Hvad er det mon for et ”endemål”, som Danmark har til fælles med det kommunistiske diktatur i Kina?
Men Lars Løkke Rasmussen blev straks bakket op af Dansk Industris politiske chef i Kina, Peter Hansen, som i Politiken advarer os: Vi skal ikke forvente, at Kina indretter sig efter vores normer, skriver han, tydeligt nervøs over Vestens skærpede retorik over for Kina. Dermed signalerer han, at danske firmaer gerne indretter sig efter kinesiske normer, mens vi på den anden side ikke skal forsøge at påtvinge Kina vestlige normer. Det var da også efter klynken og tryglen fra dansk-kinesisk erhvervsliv, at Danmark under Lars Løkke Rasmussen krøb til korset i 2009 og undskyldte over for Beijing, at han var mødtes med en munk fra Tibet.
Æreløs kapitalisme
Pumpeproducenten Grundfos var også nervøs over Dalai Lama-sagen, men tilfreds med regeringens knæfald: ”Når det gælder Kinas politik i Tibet, holder regeringen tonen sober. Den bliver ikke skinger som under Muhammed-krisen,” sagde Grundfos’ kommunikationsdirektør Kim Skibsted den 9.12.2009 i Berlingske.
Ak ja: under Muhammedkrisen viste Grundfos og Arla og andre med al tydelighed, at for dem vejer eksportordrer tungere end vestlige principper om frihed og ytringsfrihed. For vi andre, bl.a. os i Trykkefrihedsselskabet, må det være en opmuntring, at de vestlige regeringer, som ofte har gjort sig skyldig i kujonagtig principløshed, mander sig op og byder tyranniske regimer som Rusland og Kina trods.
TikTok er kun et lille offer i den nye, kolde krig, som er i gang – der bliver flere og større ofre i fremtiden, men de er det hele værd.