Også Berlingske står tilbage med et forklaringsproblem

Amerikanske medier står tilbage med et forklaringsproblem, skriver Berlingskes debatredaktør, Pierre Collignon. Medierne nægter nemlig at indrømme, at de gik for langt i omtalen af den omstridte Steele-rapport, som var udarbejdet af den tidligere britisk spion, Christopher Steele, og finansieret af Hillary Clinton.

Bemeldte rapport bragte ikke alene en lang række udokumenterede påstande om en ”sammensværgelse” (collusion) mellem Trump og Putin, men også slibrige historier om Trumps påståede ”perverterede seksuelle handlinger” i Rusland.

Steele-rapporten var også en journalistisk skandale, skriver Collignon, idet venstreorienterede medier såsom MSNBC, CNN, New York Times, Washington Post, Wall Street Journal mv. gik all-in på de kulørte påstande i rapporten. De har fraveget de journalistiske principper om objektivitet og systematisk viderekolporteret dybt utroværdige og tvivlsomme oplysninger, som blev udlagt som den rygende pistol, der beviste, at Trump var i ledtog med Putin.

Til gengæld har medierne ikke gjort meget ud af trække disse historier tilbage eller udvise større skepsis over for anklagerne mod Trump i takt med, at historierne faldt fra hinanden. Det er kun Washington Post, der har trukket sine udokumenterede påstande og historier tilbage, mens CNN, MSNBC og Wall Street Journal ikke har ønsket at ændre i deres oprindelige historier og indrømme, at de gik for langt. ”Og det er en skam”, mener Collignon.

Lad os minde om, at alle de statsstøttede danske medier, herunder Berlingske, har lagt sig tæt op ad de venstreorienterede amerikanske medier i deres nyhedsformidling og vinkling, og har tanketomt efterplapret deres løgnagtige påstande og falske anklager mod Donald Trump i stedet for at foretage en selvstændig research.

Berlingskes aktivistiske USA-korrespondenter, Michael Bjerre og Poul Høi, overgik hinanden i tendentiøs og hadsk dækning af Trump. De har viderebragt løgne og anklager, der gjorde Trump til skurk – det skulle bare bevises. De har begge fokuseret på Trumps person og har bragt et hav af saftige og kulørte historier i bedste Se og Hør-stil – i stedet for at rapportere om substansen i præsidentens politik.

Det var ikke kun Trump, som Berlingskes propagandister kørte en hetz imod. Kristian Mouritzen skrev således, at Carla Sands, Trumps tidligere ambassadør i København, er en dum blondine, der ”ikke ved, hvad der foregår uden for ambassadens dør”.

Og Berlingskes faste kommentator, Jarl Cordua, var i særlig klasse grov og ubehøvlet, idet han skrev: ”Carla Sands er en sæbeopera-skuespillerinde, som kun kan iklæde sig ambassadørens gevandter, fordi hun har foræret Trump kampagne en masse penge. Som diplomat har Sands med sin klodsede bulldozer-diplomati længe været en omvandrende katastrofe. Nogen burde sige til hende, at hun vil gøre sit land en stor tjeneste ved at rejse hjem”.

Da Collignon i april 2018 trådte til som ny debatredaktør på Berlingske, udtalte han: ”Det foregik allerede kvalitetstjek på Berlingske, inden jeg trådte til som debatredaktør, men vi skruer nok endnu mere op for det helt specifikke krav om dokumentation for påstande i debatindlæg”. Det var kun tomme løfter, idet Bjerre og Høi aldrig har fremlagt nogen dokumentation for deres konspirationsteorier om Trump.

Berlingskes grove hetz mod Donald Trump og Carla Sands er sket med chefredaktør Tom Jensens fulde velsignelse. Den samme Tom Jensen, som i marts 2019 skrev: ”På Berlingske har vi fokus på fakta, nuancer, troværdighed og gennemsigtighed. Vi skal undgå et mediebillede herhjemme som i Trumps USA, hvor medierne har valgt side og er blevet en del af den politiske kamp”.

Virkeligheden er, at i sin dækning af amerikansk politik har Berlingske for længst valgt side og er blevet en del af Demokraternes politiske kamp mod Trump. Og det er ikke kun de venstreorienterede amerikanske medier, der ikke vil trække deres udokumenterede påstande og historier om Trump tilbage. Det vil det venstreorienterede Berlingske heller ikke. Og det er en skam.

André Rossmann