Også i Danmark har demokratiet trange kår

Det burde være en selvfølge, at demokrati er en stærk styreform. Men mange vil det anderledes, hvad vi også ser i USA, hvor folk mener, at præsidentvalget var svindel, og at Biden ikke er en legal præsident, skriver Kristian Mouritzen i Berlingske.

”Vi ser det blandt toppolitikerne i Ungarn og i Polen, hvor de demokratiske principper trædes under fode.

Vi ser en stribe af autokrater få mere indflydelse i ly blandt andet af corona. Rusland og Kina slår hårdt ned på systemkritikere, uighurerne og befolkningen i Hongkong”.

24NYT: Kristian Mouritzen skøjter ubekymret hen over, at også i det illiberale Danmark trædes de demokratiske principper under føde.

Vi har således i det forgangne år set, hvordan S-regeringen har kunnet gå enegang i håndteringen af coronakrisen og dermed efterlade Folketinget uden mulighed for at udføre sine to vigtigste demokratiske funktioner: at lovgive og føre kontrol med regeringen. Coronakrisen har afsløret, at det danske demokrati mangler en mekanisme, som sikrer respekt for grundloven og begrænser regeringens udskejelser.

Og mens de autokratiske regimer i Rusland og Kina slår ned på systemkritikere, har det autokratiske danske regime sigtet en demonstrant, der tillader sig at hænge statsministerens dukke op i en lygtepæl. “Min frygt er, at det vil have en dæmpende effekt på befolkningens vilje til at ytre sig kritisk imod magthavere og regeringer, og det synes jeg i dén grad er en skræmmende udvikling”, sagde juristen Jacob Mchangama.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)