Af Peter Skaarup.
Med Dannebrog malet i ansigtet og iklædt de rød/hvide trøjer har vi jublet, grædt, bidt negle, følt begejstring og sommetider været skuffede. Flere af os har været hele følelsesregistret igennem, mens vi har overværet sejre såvel som nederlag for danske sportsudøvere gennem tiden.
Og det er netop det, sport og særligt sportsbegivenheder kan. De minder os om, hvor vi kommer fra. De binder os sammen som folk og vækker vores nationalfølelse. De minder os om, hvorfor det er vigtigt at værne om nationalstaterne og kæmpe imod multikulturalisme, mere magt til EU og den stigende globalisme, der river vores samfund fra hinanden. Hvor grænserne skal brydes ned, og alle storbyer og lande skal ligne hinanden i stedet for at holde på sine forskelle og hylde selvsamme forskellighed. Det er de forskelle, vi bliver mindet om, når landene og atleterne kæmper mod hinanden i sport.
Mange følger trofast de danske atleter ved De Olympiske Lege i Tokyo i disse uger, hvor vi allerede har sikret os to medaljer. Skeetskytten Jesper Hansen skød sig til en sølvmedalje, mens roerne Frederic Vystavel og Joachim Sutton kæmpede sig til en bronzemedalje. Det kan vi været meget stolte af.
Legene er heldigvis langt fra slut endnu, og derfor er der god grund til at have håb og drømme på vegne af de, der repræsenterer vores Danmark ved OL. Akkurat som vi havde tidligere på sommeren, hvor hele nationen kiggede med, og vi fandt de gamle slagsange frem, da det danske fodboldlandshold leverede en pragtpræstation ved EM. Vi var alle røde og hvide i de glade dage, hvor Danmark nåede semifinalen. Eller da vores overraskende stjerne fra Tour de France, cykelrytteren Jonas Vingegaard, pludselig var på alles læber og blev en flot nummer to i verdens største cykelløb. Disse øjeblikke har en særlig evne til at blive siddende i vores hukommelse.
Fællesskabsfølelsen giver genklang, når vi samles om sport. Så står vi sammen på tværs af landsdele og uanset vores personlige, politiske ståsted. Det er oplevelsen af sammenhold og nationalfølelse, når det er bedst. Vi kan mærke det, når det sker.
Alle disse sportslige succeser har givet os noget denne sommer. På et tidspunkt hvor vi i næsten halvandet år har følt savn på grund af coronavirus, der har dikteret afstand og mindre samvær. Vores sammenhold og fællesskab er i denne tid blevet sat på prøve, og derfor er det bevægende at se, når vi nu igen har kunnet stå fysisk side om side.
Vi skal værne om vores fantastiske land, vores nationalfølelse og vores fællesskab. Og vi skal blive ved med at heppe og vifte med Dannebrog for vores danske sportsstjerner.