Omfattende, global undersøgelse: Flere og flere mænd får plastikkirurgi

Det er særligt Botox-behandlinger og fedtsugninger, der bliver mere og mere populære hos mændene. Konkret viser undersøgelsen, at antallet af mandlige Botox-behandlinger alene fra 2017 til 2018 steg med næsten 15% globalt, mens antallet af mandlige fedtsugninger steg med 5,49%. Overlæge i plastikkirurgi hos AK Nygart, Jesper Trillingsgaard, oplever en lignende udvikling i Danmark og peger på, at tabuet omkring mandlig forfængelighed er på retur:

” I de senere år har vi oplevet et øget antal mænd, der kommer til os med et ønske om at forbedre deres udseende kosmetisk. En del af forklaringen er nok, at det mandlige skønhedsideal har rykket sig rigtig meget. Det er simpelthen blevet mere og mere acceptabelt, at mænd går op i deres udseende på lige fod med kvinder og gerne vil se godt ud selv efter, at de er kommet lidt op i alderen”.

Inflationen i kosmetiske indgreb blandt mænd er ikke de eneste interessante tal i den nye undersøgelse, der også afslører en stigning på op mod 30% i antallet af brystforstørrende operationer på verdensplan siden 2014, samt peger i retning af nye trends, hvor non-invasive indgreb såsom fillers hitter hos både unge og ældre.

LÆS OGSÅ:  Ny undersøgelse: Mænd overser disse tre tegn på kræft

Bag undersøgelsen står The International Society of Aesthetic Plastic Surgery, ISAPS, der er den eneste organisation på verdensplan, der laver globale statistikker om kosmetisk kirurgi og behandlinger. Organisationens medlemmer består af plastikkirurger fra over 100 lande, og den nye undersøgelse bygger på data indsamlet fra mere end 34.000 plastikkirurger registreret i ISAPS’ database.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)