En ny rapport, som den britiske regering har udarbejdet, konkluderer, at sexmisbruget i verdens nødhjælpsorganisationer er omfattende, både i FN-systemet og i nødhjælpsbranchen. Det blev bl.a. bekræftet af adskillige skandaler om FN-soldater og andre FN-medarbejdere, der har misbrugt især kvinder og børn i flygtningelejre. Så sent som i 2017 afslørede det amerikanske nyhedsbureau AP, at 100 FN-soldater gennem 10 år havde drevet et børnesex-netværk i Haiti. Omkring 125 medarbejdere i britiske nødhjælpsorganisationer blev sidste år beskyldt for sexmisbrug, men det er blot toppen af isbjerget, når det gælder nødhjælpsarbejderes seksuelle udnyttelse af de mennesker, de har til opgave at hjælpe. Læs mere her.