Omsider møder meningsundertrykkerne modstand

Et gys går gennem storfinansen: Verdens rigeste mand, Elon Musk, ifølge Bloomberg billionaire index god for 288 milliarder dollars, har købt 9,2 pct. af aktierne i Twitter og bliver dermed foretagendes største aktionær.

Hvad mon han er ude på? Musk har jo gennem længere tid været en indædt kritiker af Twitters censur mod enhver, der afveg fra det demokratiske partis woke-fortælling. Som han skrev på Twitter den 26. marts i år: “I betragtning af, at Twitter i praksis tjener som en platform for [offentlig udveksling af tanker], underminerer det fundamentalt set demokratiet ved ikke at holde sig til ytringsfrihedens principper.” (“Given that Twitter serves as the de facto public town square, failing to adhere to free speech principles fundamentally undermines democracy.”) Musk har også erklæret, at wokeness er den største trussel mod den moderne civilisation, fordi den giver folk et sted at gemme deres grusomhed bag et skjold af dyd (“virtue”).

Blandt finanseksperter bliver der spekuleret på, om Elon Musk har planer om en total overtagelse af Twitter, der bl.a. blev berømt for at udelukke Donald Trump samt enhver, der ville skrive om Biden-familiens korruption.

Twitter har skyndt sig at give Musk plads i bestyrelsen, og den administrerende direktør har givetvis fået hård mave. Han hedder Parag Agrawal, og Musk har sammenlignet ham med Josef Stalin. Det forstår man godt, efter at Agrawal bekendtgjorde, at det ikke var Twitters opgave at holde sig til USA’s første forfatningstillæg, der sikrer ytringsfriheden, men at tjene til “en sund offentlig samtale”, hvilket indebar, at Twitter ville bestemme, hvem man “kunne høre”.

Nu bliver han nødt til at høre på Elon Musk.