Site icon 24NYT

Onanerede foran 12-årige

En mor til en 12-årige pige ringede torsdag kl. 15.18 og fortalte, at hendes datter havde været udsat for en blotter i et grønt område ved Vester Altanvej i Randers C. Datteren forklarede, at hun og en veninde var gået igennem parken omkring kl. 14.50, da de så en mand stå med bukserne nede, mens han onanerede. Den 12-årige og hendes veninde løb væk fra stedet, mens manden trak bukserne op og gik den modsatte vej.

Østjyllands Politi sendte en hundepatrulje til stedet, der afsøgte området for spor, men det lykkedes ikke at finde gerningsmanden. Manden havde ifølge pigen en ret speciel påklædning, og politiet hører gerne fra folk, som har en formodning om, hvem han kan være.

Han beskrives som:

• Dansk af udseende
• Ca. 40-45 år
• Ca. 175-180 cm høj
• Kort, lyst hår med måne
• Iført lang, sort jakke/frakke og en spraglet skjorte med grønne planter på, grå bukser og sorte sko
• Stod med en cigaret i munden

Oplysninger i sagen kan gives til politiet via tlf. 114.

Exit mobile version