Site icon 24NYT

Opholdsforbud forlænges på Christiania

Det midlertidige opholdsforbud i Pusher Street og Green Light District på Christiania forlænges til og med den 27. januar 2021.

Opholdsforbuddet gælder foreløbigt i disse tidsrum:

Perioden kan igen forlænges, hvis politiet skønner det nødvendigt.

Københavns Politi har vurderet, at et midlertidigt opholdsforbud fortsat er nødvendigt for at forhindre smittespredning med Covid-19 i området.

Politiet har kunnet konstatere, at der dagligt er mange mennesker omkring området. Det vurderes, at der er stor risiko for, at mange af dem igen vil forsamles i Pusher Street og Green Light District på en måde og i et sådant antal, at det er i strid med de gældende restriktioner samt sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger, hvis opholdsforbuddet ophæves. På den baggrund har Københavns Politi vurderet, at mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige i den nuværende situation.

Almindelig færden – dvs. gå- og løbeture, hundeluftning osv. – er fortsat tilladt i området, men det er ikke tilladt at tage ophold der mellem kl. 10.00-24.00.

Vi fortsætter med at være til stede på og omkring Christiania navnlig i tidsrummene, hvor opholdsforbuddet gælder.

Exit mobile version