Oplev naturen på ferien i Danmark

Situationen omkring Corona har betydet, at mange danskere i år holder sommerferie inden for landets grænser. Tendensen kan sagtens vise sig at forsætte i takt med at flere og flere får øjnene op for de mange spændende attraktioner og den megen smukke natur i vores land.

Men hvad skal man se eller lave i naturen. Det kan du få inspiration til her.

Kom ud i den vilde natur

Da Adam Oehlenschläger skrev: Der er et yndigt land tilbage i 1823, tænkte han ikke på de larmende byer, men fandt i stedet inspiration i den skønne, danske natur.

Men på trods af, at naturen er så vigtig en del af det danske sindelag, er det alligevel sjældent man sådan rigtigt kommer ud i det grønne. Ofte holder man sig inden bag ligusterhækkens trygge indhegning eller nøjes med en tur til standen.

Det er der selvfølgelig intet i vejen for. Men den danske natur er meget mere end som så.

Sand der fyger over stejle klinter, insekter der kravler i den bløde skovbund, træer der spejler sig i søen.

Den danske natur er fyldt med både barske og smukke syn – det er bare med at finde dem. Heldigvis er der mange hjemmesider, der kan oplyse om store naturoplevelser.

Glem ikke udstyret

Når man skal opholde sig længere tid i naturen, er det vigtigt at have sit udstyr i orden – især hvis man er på egen hånd.

Fiskegrej til fisketuren, en kikkert til sejlturen eller et fotografiapparat til vandreturen. Visse ting kommer man simpelthen ikke uden om afhængig af hvilken aktivitet, man vil foretage sig.

Derudover er er en række helt essentielle genstand, som man stort set ikke kan være foruden, lige meget hvad man foretager sig. Det gælder f.eks. en vandflaske, solcreme (om sommeren) samt betalingsmidler og også gerne en mobiltelefon.

Skal du være afsted i længere tid på en vandretur, bør der altid pakkes et telt og gode soveposer. Der er mange fine shelterpladser rundt omkring i landet, men især i højsæsonen ved man aldrig, om der er fyldt op.

Fællesskab eller fredsommelighed i det fri

Den danske natur kan være smuk at beskue, og er utvivlsom værd at tage et par billeder af. Men nogle gange har man brug for at foretage sig noget mere aktivt end blot at betragte tingenes tilstand. Der må gerne ske lidt, og heldigvis er der masser af spændende aktiviteter, man kan foretage sig i det fri.

Nogle af de mest populære aktiviteter er:

  • Lystfiskeri
  • Vandring
  • Sejlads

Det bedste ved alle disse aktiviteter, er at de egner sig ligegodt til at være soloprojekter som til at foregå i godt selskab.

Vablerne gnaver lige en anelse mindre på vandreturen, hvis man går med nogle gode venner, men omvendt er der noget befriende ved at gå selv i naturen. Det samme gør sig gældende for fiskeri, hvor der kan være noget næsten meditativt over at håndtere sit fiskegrej selv, men hvor det også kan være fantastisk at have nogle at dele den store fangst med.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)