Organisationer vil have 310.000 glemte børn på dagsordenen

Børns Vilkår og Psykiatrifonden stod torsdag klar på Christiansborg Slotsplads med en tre meter høj og seks meter lang glemmekasse med et opråb til politikerne om, at de skal prioritere de 310.000 børn, der vokser op som barn af en forælder med psykisk sygdom, fordi det kan have store konsekvenser for børnene.

“Børnene er i udgangspunktet raske børn, som har en højere risiko for at udvikle en psykisk sygdom end andre børn, hvis ikke vi sætter tidligt ind. De trives dårligere end andre børn, og deres mistrivsel fører til mere selvskade, flere selvmordstanker og lavere livstilfredshed”, siger direktør i Psykiatrifonden Marianne Skjold.

Det er hvert fjerde barn i Danmark, der vokser op i familier med psykisk sygdom. Og blandt de børn, der er pårørende til forældre med svær psykisk sygdom, risikerer halvdelen selv at udvikle en psykisk sygdom. Budskabet på organisationernes glemmekasse var derfor, at hjælp i tide kan gøre en afgørende forskel.

”Børns trivsel er altid de voksnes ansvar. Alle forældre gør deres bedste, men når det ikke er nok, skal der hjælp og støtte til udefra. Det er ikke godt nok, at størstedelen af den her børnegruppe går under radaren. Det skal være obligatorisk at opspore børnene og tilbyde dem nødvendig hjælp og støtte”, siger vicedirektør i Børns Vilkår, Helle Tilburg Johnsen.

– Giv børnene adgang til hjælp og støtte

På trods af åbningsdebat på Christiansborg mødte en lang række politikere og ministre op på pladsen til dialog om, hvordan børnene bliver prioriteret, hjulpet op af glemmekassen og ind på den prioriterede dagsorden. De fik selskab af to unge kvinder, der selv er vokset op i familier med psykisk sygdom og ikke har fået hjælp som børn.

Et ansvar, ingen børn bør have

Social- og ældreminister Astrid Krag, (S), var en af dem, der kom forbi. Ministeren lyttede til 25-årige Annika Lundsgaard Thøgersen og 22-årige Sofies Holme Stenbergs historier om at vokse op i en familie, hvor man som barn bliver pålagt et ansvar, der normalt er de voksnes. Astrid Krag var helt enig med Psykiatrifonden, Børns Vilkår og de to unge kvinder.

”Det kan have nogle meget tunge konsekvenser, hvis man som barn har en mor eller en far med psykisk sygdom, og der ikke er nogen omkring én, der hjælper. Nogle børn oplever jo at hele deres barndom går, hvor det er dem, der står med alt for meget ansvar derhjemme – og sådan et ansvar er der jo ikke nogen børn, der skal gå med”, siger social- og ældreminister Astrid Krag, S.

Sundhedsminister: – Vi skal fra kan til skal

Sundhedsminister Magnus Heunicke, (S), lagde også vejen forbi for at tage den vigtige snak med de to unge kvinder, hvor fagkonsulent hos Psykiatrifonden Tina Mastrup gjorde det klart, hvilke indsatser og ændringer, der skal til.

“Det handler ikke kun om, at der findes et tilbud, som kun nogle forældre tager imod og mange ikke gør, det handler om at få børnene opsporet i tide og systematisere indsatserne i alle landets regioner, så ingen skolelærere, læger, pædagoger mv. nogensinde er i tvivl om, hvad de skal gøre”, sagde hun blandt andet.

Sundhedsministeren tog forslagene med sig videre.

”Det handler altså om den tidlige opsporing og den systematiserede indsats, hvor et tilbud, der nu er noget man kan gøre brug af, skal blive til et tilbud, man skal gøre brug af”, opsummerede han.