Site icon 24NYT

Organiseret menneskesmugling og uagtsomt manddrab – 37-årig skal udleveres

Modelbillede.

En 37-årig mand fra Viborg er mistænkt i en international sag om menneskesmugling.

Om aftenen tirsdag den 22. juni 2021 modtog Midt- og Vestjyllands Politi en anmodning fra de franske myndigheder om anholdelse af en 37-årig mand bosiddende i Viborg. Manden er mistænkt for organiseret menneskesmugling og uagtsomt manddrab i forbindelse med en sag, hvor flere bådflygtninge i oktober 2020 druknede, da de forsøgte at sejle fra Frankrig til England.

Betjente fra Midt- og Vestjyllands Politi anholdt lidt før klokken 00:30 den 23. juni den 37-årige mand på hans bopæl. Han har siden grundlovsforhøret den 23. juni siddet varetægtsfængslet.

Mandag den 23. august 2021, skulle udleveringsspørgsmålet så afklares ved retten i Viborg. Her besluttede dommeren – blandt andet på baggrund af en vurdering fra Rigsadvokaten – at manden skal udleveres til retsforfølgning i Frankrig.

Den 37-årige mand har hele tiden nægtet sig skyldig. Han kærede kendelsen på stedet, og landsretten skal derfor nu tage stilling til sagen.

Exit mobile version
Click to listen highlighted text!