Solrød Strand
Kl. 22.04 fredag anmeldte en mand i 70’erne fra Solrød, at han tidligere på dagen var blevet kontaktet af en person, der udgav sig for at være fra sikkerhedsafdelingen i hans bank. Personen oplyste, at der var reserveret nogle overførsler fra mandens konto til en konto i Malmø, og ”bankmanden” vejledte den ældre mand til at overføre sine penge til en såkaldt sikkerhedskonto for at undgå tab.
Manden overførte knap 20.000 kroner, men modtog kort efter en sms fra Nordea om, at alle hans konti var blevet spærret på grund af svindel. Da han efterfølgende kontaktede sin bank, blev det klart, at han var blevet snydt, hvorefter han anmeldte sagen til politiet.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)