I 2023 havde rådgiverne på Lev Uden Volds nationale hotline rekordmange samtaler med voldsudsatte, voldsudøvere, pårørende og fagpersoner. På tværs af alle målgrupper handler flest samtaler om psykisk vold. En voldsform, som i dag har været kriminaliseret i fem år, men hvor kun få sager kommer hele vejen igennem retssystemet.
For tredje år i træk slog antallet af rådgivningssamtaler rekord på Lev Uden Volds nationale hotline. I alt havde rådgiverne på den døgnåbne rådgivning 7.755 samtaler – en stigning på 1.533 samtaler, svarende til 25 % i forhold til året før. Samme tendens ses på den juridiske rådgivning, som i 2023 oplevede en stigning på 37 % i antallet af rådgivninger i forhold til året før.
Tallene kommer fra Lev Uden Volds årsmagasin, der udkommer i dag.
Langt størstedelen af opkaldene til den nationale hotline kommer fra voldsudsatte, særligt kvinder – dernæst pårørende og fagpersoner. Men også udøvere af vold ringer for at få rådgivning. På tværs af målgrupper og køn går psykisk vold igen – det gælder for 8 ud af 10 samtaler med voldsudsatte og pårørende, og samme billede ses i samtalerne med udøvere af vold.
”Når psykisk vold fylder så meget i samtalerne, er det både fordi det er den mest udbredte voldsform i Danmark – men også fordi mange der ringer, er i tvivl. Er det, jeg er udsat for, psykisk vold? Den tvivl ser vi også i de meste alvorlige sager. Og den går igen, uanset om man er voldsudsat, eller hvis man som mor, bror eller fagperson er bekymret for én, man kender,” siger Elsebeth Kirk Muff, direktør i Lev Uden Vold.
Virker loven om psykisk vold efter hensigten?
Netop fordi mange kan være i tvivl, om det, de oplever eller er vidne til, er psykisk vold, handler mange af samtalerne om at få afklaring på netop dét spørgsmål.
Voldsudsatte, voldsudøvere, pårørende og fagpersoner ringer 1888, fordi de reagerer på noget i en nær relation, som føles forkert og over grænsen, og som kan være svært at forstå og sige højt. Derfor handler mange af samtalerne om at hjælpe dem til at forstå, hvad de oplever eller er vidne til – og at motivere dem til at søge den rigtige hjælp.
I dag på 5-årsdagen for kriminaliseringen af psykisk vold er det særligt vigtigt at sætte fokus på psykisk vold. For selvom det er den mest udbredte voldsform, når relativt få sager [1] domstolene – og endnu færre sager fører til dom.
”Formålet med loven om psykisk vold var at sidestille psykisk vold med fysisk vold. Men som tal fra Rigsadvokaten ser ud i dag, er vi alvorligt bekymrede for, at loven ikke virker efter hensigten og i tilstrækkelig grad beskytter ofre for psykisk vold. Derfor er vi i gang med at undersøge, hvilke udfordringer der er i arbejdet med lovgivningen, og hvor vi som samfund skal sætte ind, hvis sagerne skal lettere gennem retsvæsnet,” siger Elsebeth Kirk Muff.
Den kommende undersøgelse er en del af et større tema i Lev Uden Vold om psykisk vold.
Andre nøgletal fra Lev Uden Volds årsmagasin 2023
- Størstedelen (84 %) ringer om vold fra en partner eller tidligere partner – og har levet med volden i et eller flere år
- 9 ud af 10 henvendelser fra voldsudsatte er kvinder – og flest er mellem 30-39 år
- 46 % af de voldsudsatte har børn i hjemmet – og over halvdelen af disse børn udsættes for vold, enten direkte, eller indirekte ved at være vidne til vold i familien.
- Antallet af opkald fra voldsudøvere er steget fra 191 opkald i 2022 til 281 opkald i 2023, svarende til en stigning på 47 %. Voldsudøvere udgår fortsat den antalsmæssigt mindste målgruppe
- Opkald fra pårørende til voldsudsatte og voldsudøvere er steget med 25 % fra 2022 til 2023 – fra 948 opkald i 2022 til 1.181 opkald i 2023.