Mellem Herstedvester Fængsel og Roskildevej ligger den åbne fængselsafdeling Holsbjergvej, hvor der sidder 23 sædelighedsdømte.
Fra klokken 21:45 til 7 er der én fængselsbetjent på arbejde.
”Det er os, der låser os inde på vores værelse om natten, så det er faktisk mere os, der er i fængsel,” siger Peter Jørgensen, der har været fængselsbetjent siden 2000. Han har været på Holsbjergvej de sidste fire år.
”Brandmyndighederne har givet os lov til at lukke to branddøre, så de indsatte ikke kan være i kælderen og køkkenet om natten. Men ellers er der frit spil,” siger Peter Jørgensen.
Cigaretrygning og fjernsyn, der kører på fuldt blus, hører til normaliteter, han ikke reagerer på om natten. Men fængselsbetjentene har heller ikke mange handlemuligheder, hvis situationen udvikler sig i en uheldig retning.
”Hvis jeg må udløse alarmen, tager det i hvert fald fem minutter for nattevagten fra Herstedvester at komme,” siger han.
Utrygt for både ansatte og indsatte
Peter Jørgensen og hans kolleger er nervøse for, at der en nat opstår brand. Så er de prisgivet de indsattes evne til at holde hovederne kolde. Det er i det hele taget en ubehagelig situation at være i huset alene om natten.
”Det er utrygt for både indsatte og ansatte. En kvindelig betjent ligger alene i et værelse med 23 indsatte, der kan være dømte voldtægtsforbrydere,” siger Peter Jørgensen.
Men det er ikke kun om natten, at bemandingsproblemerne fylder for de otte fængselsbetjente på Holsbjergvej.
”Det attraktive ved vores job er, at vi har en tæt kontakt med de indsatte. Men det kræver også stort menneskeligt overskud at tale med en indsat, der har begået en forbrydelse og stille ham spørgsmål, der kan få ham til at reflektere over det, han har gjort,” siger Peter Jørgensen.
Om dagen er der to fængselsbetjente på arbejde, men den ene kører ofte transport og kan være væk op til tre timer ad gangen.
”Jeg frygter aldrig at blive slået ned bagfra, men jeg bliver tappet for energi. Jeg er typisk alene med 23 indsatte, så er der én til at lægge øre til det hele. Førhen var det direkte behageligt at gå på arbejde.
Men det er demotiverende, når man ikke kan rumme sit job, fordi der mangler tid og overskud. Som betjente er vi udmærket klar over, at det her ikke er godt nok,” siger han.
Afhængige af Herstedvester
De ansatte på Holsbjergvej er dybt afhængig af Herstedvesters bemandingssituation og omvendt. De afhjælper hinanden, når der er brug for det.
Joen Jensen er fra visitationsafdelingen på Herstedvester, men har en vagt på Holsbjergvej, da fagbladet er på besøg. Men på hans egen afdeling er situationen også presset.
”Vi gik fra at være tre vagter og en fleksvagt om formiddagen og fire vagter om eftermidagen til nu at være to vagter og en fleksvagt om formiddagen og to om eftermiddagen,” siger han.
I samme periode kom der flere indsatte og flere opgaver.
”Vi har kun tid til brandslukning.Vi kender ikke de indsatte, og de har ikke tillid til os,” siger Joen Jensen.
Ifølge de to fængselsbetjente er kvaliteten af deres arbejde gået ned ad bakke siden 2018, hvor de blev beskåret med 6,8 årsværk, og det er ikke kun for de ansatte, kvaliteten er dalet.
”Tidligere var der ikke nogen indsatte, vi ikke vidste, hvem var. I dag kan en indsat gå igennem en hel afsoning uden nævneværdig kontakt til en fængselsbetjent. Så er det i stedet de indsatte, der påvirker hinanden,” siger Peter Jørgensen.
Giv os vores poster tilbage
Han ville ønske, han som medarbejder kunne få mulighed for at påvirke ledelsen og tale med dem om, hvordan problemerne bedst løses.
”Vi har et udmærket samarbejde med vores ledelse, men det er bare ikke dem, der tager beslutningerne. Det er området og direktoratet. De beslutninger, der påvirker vores dagligdag så massivt, bliver taget af mennesker, vi aldrig har mødt,” siger han og har et ønske for fremtiden.
”Det betyder ikke noget, at der bliver ansat 2000 nye betjente i morgen, hvis normeringerne ikke samtidig bliver justeret. Giv os de poster tilbage, der blev taget fra os.”