På strandhugst i DF og Nye Borgerlige


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Af klummeskribent André Rossmann – Cand. ling. merc., selvstændig konsulent.

Selv om Danmark er rykket til højre, er der intet, der tyder på, at befolkningens opbakning til DF og Nye Borgerlige vil stige markant. S og V er nemlig i færd med at overtage de to partiers indvandrer- og EU-kritiske dagsorden. 

André Rossmann er fast klummeskribent på 24NYT. Han er cand. ling. merc. og selvstændig konsulent.

De seneste år har budt på oprør og bølgegang i de vestlige demokratier. Udviklingen drives af modstand mod globalisering, frygt for indvandring og had til en arrogant politisk magtelite, som hylder multikultur og EU. Nationalkonservative, indvandrerkritiske og EU-kritiske protestpartiers fremmarch har rykket Europa til højre.

I Storbritannien har de konservative under Theresa May således rykket sig kraftigt til højre i værdipolitikken. I foråret 2016 havde det Europa-skeptiske parti UKIP stor succes med Brexit-kampagnen, men efter Brexit-afstemningen har det konservative parti reelt overtaget UKIP’s program.

I Holland har Kristendemokraterne rykket sig tættere på Wilders værdipolitisk og er blevet mere skeptiske over for EU. Østrigs store koalition af socialdemokrater og konservative har indgået et kompromis, hvor de konservative har fået gennemtrumfet en hårdere kurs på udlændinge- og sikkerhedsområdet, mens socialdemokraterne har fået gennemført en række mærkesager på arbejdsmarkedsområdet.

TRÆT AF VENSTREORIENTEREDE MEDIER?

FØLG 24NYT PÅ FACEBOOK

De europæiske mainstream-partier har været meget længe om at erkende, at den eneste måde, de kan overleve og bremse vælgerflugten på, er ved at rykke tættere på højrefløjens indvandrer- og EU-kritisk retorik. ”Can’t you beat them, join them”. I Danmark, Østrig og Holland er de etablerede partier således langsomt ved at tilpasse sig de nationalkonservative.

I Danmark har De Konservative strammet op på deres udlændinge- og asylpolitik. Søren Pape har flyttet K tættere på DF og længere væk fra den venstreradikale fløj i K, som er tilhængere af åbne grænser, mangfoldighed og multikultur. Inger Støjberg (V), Martin Henriksen (DF) og Henrik Sass Larsen (S) konkurrerer p.t. om, hvem der kan lægge den hårdeste linje på udlændingeområdet.

S-ledelsen har truffet en strategisk beslutning om at flytte sig markant i udlændinge-, asyl- og integrationspolitikken. Socialdemokratiets beslutning betyder, at partiet ved det næste valg vil stå stærkere og mere i samklang med flertallet af danskerne. På udlændingeområdet står S og DF i dag skulder til skulder.

Når det gælder et stop for muslimsk indvandring er de fleste partier i Folketinget i dag mere i trit med deres vælgere end tidligere. Selv Enhedslisten anerkender, at antallet af ikke-vestlige flygtninge og indvandrere har stor betydning. Også SF er i gang med en 180 graders vending i forhold til tidligere tiders politik. Et nyligt fælles udspil fra S og SF er udtryk for et opgør med parallelsamfund og indvandringsmiljøer, der lever i opposition til det danske samfund.

I Venstre har statsminister Lars Løkke Rasmussen bebudet, at han vil bruge det kommende danske formandskab for Europarådet til at se kritisk på Menneskerettighedsdomstolens fortolkning af konventionerne. ”Danmark har en klar interesse i en stærk international retsorden og regeringen ønsker at indgå i et aktivt internationalt samarbejde. Men jeg er lige så skeptisk, når de samme regler forhindrer os i at handle på en måde, som er helt indlysende rigtig,« lød det fra regeringschefen. På sigt kan der blive tale om at gå lige til kanten i forhold til menneskerettighedskonventionerne og udhule deres betydning.

Selv om S og V er rykket tættere på DF og Nye Borgerlige i deres indvandrer- og EU-kritiske retorik, sidder mange vælgere med en tvivl om, hvorvidt de to partier vil stå fast på deres strammerkurs. Det oplagte spørgsmål er, om S kan blive tvunget til at begå nye løftebrud, hvis det kommende valg resulterer i et rødt flertal, som vil kræve lempelser i udlændingepolitikken for at pege på Mette Frederiksen som landets næste statsminister.

Vælgerne er ikke blinde for, at selv om S i de seneste måneder har støttet Støjbergs stramninger på udlændingeområdet, har partiet intet ønske om at gå radikalt til værks i forhold til et asylstop, opgør med konventionerne eller konsekvent udvisning af kriminelle udlændinge. Til gengæld ønsker S flere penge til integrationsprojekter og højere ydelser til indvandrere.

Det er også uklart, hvor meget substans der er bag Venstres stramninger på udlændingeområdet. Det har jo vist sig, at den ”straksopbremsning af tilvandringen”, som Venstre gik til valg på, ikke kan effektueres, at kriminelle asylansøgere og nordafrikanske nomade-børn ikke kan udvises, at man accepterer, at 18.000 illegale migranter gemmer sig i Danmark, at der ikke kan indføres udgangsforbud på landets asylcentre osv.

 

LÆS OGSÅ:  Slipper med betinget udvisning – 9 personer dømt for grov vold m.m. mod ung mand

Alt tyder på, at Lars Løkke har større respekt for Merkel end for DF, og at han ikke vil tage skridt, som kan provokere Berlin og EU-systemet. Støjberg vil derfor fortsat have fuld frihed til at komme med barske sheriff-agtige udmeldinger, men ingen reel handlefrihed.

Da mainstream-partierne herhjemme er ved at tage luften ud af udlændingedebatten ved at overtage DF’s og Nye Borgerliges dagsorden, vil Danmark efter al sandsynlighed ikke opleve den samme politiske tsunami, der har rystet de øvrige EU-lande.

Værdipolitisk bliver der ganske vist tale om en fortsat skærpelse af holdninger på flygtninge- og integrationsområdet, men p.t. er der intet, der tyder på, at det vil føre til tektoniske forskydninger i landets politiske landskab og dermed en markant øget opbakning til DF og Nye Borgerlige.

LÆS OGSÅ:  Hadet til Vesten - Venstrefløjens flirter med islam. Hvad har de til fælles?

Du er velkommen til at kommentere i feltet herunder.

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb