Pårørendehus i København – og pårørendevejledere i psykiatrien

Debat indlæg af Lars Vestergaard og Cecilie Winther Kristensen, kandidater til Borgerrepræsentationen i København & Region Hovedstaden  for Dansk Folkeparti.

Cecilie Winther Kristensen og Lars Vestergaard.

Alle familier kan blive ramt af psykisk sygdom, og det er desværre stadig et tabubelagt emne. Ofte er psykiske sygdomme forbundet med skyld og skam, og derfor kræver det en ekstra offentlig indsats.  Vi mener at med tidlige forebyggende behandlinger i form af gruppeterapi, rådgivning, og nok det vigtigste er, at man tør at tale åbent om det. 

Helt konkret mangler Københavns Kommune et pårørendehus med indtil 5 pårørendevejledere, mødelokaler og muligheder for specialkonsultationer og rådgivning. Det foreslår Bedre Psykiatri, Landsforeningen for pårørende, som har fingeren på pulsen. Ingen skal nogensinde blive sin egen specialist, når familien bliver ramt af psykisk sygdom. Der er i den somatiske del af social- og sundhedsforvaltningen pårørendevejledere, men ikke i psykiatrien.

De pårørende er de bedste at spørge om behovene. Er der behandlingsfejl i systemet? Hvilken konkret rådgivning kunne de have brugt? Mødte de modstand i de forskellige instanser? Hvad ville den rettidige indsats have været for dem? Der er også brug for videndeling om rettigheder! Pårørende kan godt undervise sundhedssystemets fagfolk om den rette vej ind i og rundt i systemet, og gerne også noget mind-mapping for den hurtige og smidige vej til den rette behandling og støtte.

Det handler i bund og grund om anstændighed. Vi kan som samfund ikke være det bekendt. Vi skal have en større proaktiv indsats på hele området i ungepsykiatrien, og en lynhurtig indsats ved de første tegn på mistrivsel og skole/livsvægring. 

Det er på tide at kommunen begynder at forstå alvorligheden for det mentale helbred. Kan vi fange borgeren inden mistrivslen indtræffer, ville muligheden for eventuel udvikling af psykisk lidelse undgås. På denne måde redder vi sindet og ressourcer på længere sigt. Vi skal forstå mennesket, og ikke efterlade de unge og pårørende til dem selv.