Påvirket bilist kørte for 11.gang i frakendelsestiden

Køge Bugt Motorvejen, Køge

Kl. 15.45 i går måtte en 44-årig mand fra Nykøbing F vinke farvel til sin bil, om blev kørt væk af politiet på et fejeblad. Han blev standset af en færdselspatrulje på Køge Bugt Motorvejen ved Køge i sydgående retning, hvor han kørte i påvirket tilstand. Han både havde indtaget for meget alkohol og euforiserende stoffer forud for kørslen. Den 44-årige var desuden i 2020 blevet frakendt førerretten i 10 år for gentagende sager om kørsel i påvirket tilstand. Han blev derfor anholdt og sigtet for narko/spirituskørsel og for kørsel i frakendelsestiden for 11. gang inden for 3. år.

Politiet havde derfor god grund til at beslaglægge hans køretøj med henblik på konfiskation, hvilket den 44-årige accepterede. Han blev taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt. Han vil senere blive indkaldt til et retsmøde, hvor sagen og den endelige konfiskation af bilen vil blive behandlet. Kører man flere gange i frakendelsestiden lægges sagen op til fængselsstraf – og der er desuden stor risiko for at bilen bliver taget. Det gælder også selv om bilen lånt eller leaset.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)